Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

82 eller projekterte bygninger, bør man indsende til saadanne firmaer nøjagtige planer over samtlige etager, snittegning med angivelse av høideforhol- dene, oplysning om bygningens konstruktion og byggeniaate, vinduernes antal og størrelse samt om disse anordnes dobbelte eller enkelte, husets belig- genhet i henhold til nord og syd, samt vandtilfør- selen, med angivelse av det ruin, hvor kjelen eller kom fyren agtes anbragt; desuten angives hvilken varmeydelse der ønskes. I det sønden- og østentjeldske pleier man som oftest at beregne anlægget paa at kunne holde en indvendig temperatur av + 20°, naar der ute i fri luft er 4- 25 0 C. Elektricitetens anvendelse i bygninger. Tilvejebringelse av elektrisk energi saavel paa landet som i byerne har i de senere aar utviklet sig i overordentlig høi grad, og der anlægges nu til stadighet utover landdistrikterne nye elektricitets- verker baade i industriens tjeneste og til levering av lys og kraft til nytte i omtrent alle mulige øie- med. Saadanne anlæg er utført saavel av det offent- lige (stat eller kommune) som av private — enten enkelte eller flere sammen i en grænd, og som kraft for tilveiebringelse av elektrisk energi be- nyttes i størst utstrækning fossefald, hvilket falder meget billigere end tilveiebringelse ved hjælp av dampmaskiner eller paa anden maate. Da anlæg av elektricitetsverker maa utføres av specialister, skal her kun gives en redegjørelse an- gaaende elektricitetens anvendelse til lys og kraft ved almindelig bebyggelse paa landet. Hvor man ikke har eget elektricitetsverk, men maa leie strøm, betales som regel enten for et be- stemt antal watt (1 watt svarer omtrent til 1 nor- mallys) eller der kan leies efter elektrisk strøm- maaler. I første tilfælde anbringes ved hoved- ledningens indtak i bygningen en vippemaaler, der er konstrueret saaledes, at saäsnart man sætter nier lys eller kraft i virksornhet, end hvad vippen er indstillet paa, slukkes eller stanser hele anlægget i bygningen, indtil man har avstængt saa meget, at det til anlæggets drift nødvendige antal watt ikke overstiger vippens maksimum. Benyttes maaler, kan man uten at resikere slukning eller stansning be- nytte saa meget strøm man ønsker, idet maaleren, hvorefter der betales strømavgift, angir forbruket. Man kan ogsaa kombinere begge dele, idet man tar endel strøm paa vippe og endel paa maaler. I saa fald kan man, naar den paa vippen indstilte strømstyrke ikke er tilstrækkelig, tilføre nødvendig strøm gjennem maaleren. Indlægning eller montering av elektriske led ninger og utstyr i almindelige huser utføres i al- mindelighet paa følgende maate : I nærheten av det sted, hvor den elektriske ledning føres ind i bygninger, anbringes en apparat- tavle (vanligvis av marmor eller skiferplater); paa denne anordnes hovedsikringer, spændingsdeler, maaler (vippe) samt brytere og sikringer for hvert ledningsnet eller serie (man bør nemlig i større huser opdele ledningen i flere selvstændige serier, hvorved man ved opstaat feil eller overledning i en lampe ikke behøver at avstænge flere lys eller kraftledninger end de der tilhører samme serie.) Fra apparattavlen føres ledningerne til de steder, hvor man skal anbringe lys, samt til disses brytere. Bryterne kan ogsaa anbringes paa selve lampen, men som oftest føres den hen til et bekvemt sted paa væggen, hvor tænding og slukning ved hjælp av bryter foretages. Stikkontakter anbringes paa steder, hvor man behøver flytbart lys, f. eks. løse lamper paa arbeids bord, natbord etc. Disse lamper er da forsynet med en ledning, utstyret med kontakt, der ved at føres ind i stikkontakten danner strømforbindelsen med lampen. Stikkontakter anvendes ogsaa meget, hvor den elektriske energi anvendes til kraft eller varme, f. eks. ved flytbare motorer, og forøvrig paa steder, hvor energien anvendes til teknisk bruk. De elektriske ledninger i bygninger kan an- bringes i rør, der monteres saaledes, at de ligger helt skjult enten bak vægpaneler, i slidser i mur- væggen, nedstemt i gulvbjelkerne under plankerne eller lignende. Hvor ledningsrørene forgrenes eller forandrer retning, anbringes paa disse koblings- eller forgreningsbokser, hvorfra ledningerne føres gjennem rørene, og hvor man kan komme til for mulig reparation. Ledningerne kan ogsaa anbringes synlige, idet de fæstes til isolatorer, fastskrudd til væg eller tak, eller ogsaa lægges i synlige rør utenpaa væg- og takflate. I rum, hvor der er fugtig luft — som i kjelder, uthusbygninger etc. — maa man anvende vandtætte ledninger (tjærekabel eller lignende), da almindelige ledninger kan angripes av fugtigheten, hvorved de baade kan ødelægges og foraarsage overledning eller kortslutning. I almindelighet anbringer man ledninger i skjulte rør kun i beboelsesrum, og synlige ledninger i kjelder, loft og uthusbygninger, da dette sidste falder billigere. I bygninger, hvor ledningerne skal lægges i skjulte rør, maa disse anbringes før væggene er pudset eller panelt og før gulvplankerne er lagt;