Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

83 man maa derfor allerede paa el meget tidlig stadium av byggearbeidet bestemme (avmerke paa tegnin- gerne), hvor man ønsker lyspunkter, stikkontakter og brytere anbragt. Som tidligere anført kan den elektriske energi foruten til lys ogsaa benyttes til drivkraft for om- trent alt mulig, og i landbrukets tjeneste anvendes den til at drive terskeverk, møller, melkemaskiner, sag og vedhugningsmaskiner og meget mere, helt ned til symaskiner og kaffekverner. Endvidere kan den benyttes til kokning av mat, opvarmning av vand samt til rumopvarmning, men hertil tiltrænges forholdsvis stort strømforbruk. For de fleste elektricitetsverker giælder sær- skilte forskrifter, som hvad detaljanordninger an- gaar bestemmer, hvorledes monteringen maa utføres, hvorfor nogen nærmere beskrivelse i denne retning her er upaakrævet. helst ikke anvendes om vinteren; man maa i den kolde aarslid sørge for, at den friske luft kommer opvarmet ind i rummet. Dette kan ske ved i gulv- bjelkelaget at anbringe en kanal, der gaar op bak ovnen (lig. 218). Man maa her iagtta, at kanal- mundingen ligger i en saadan høide over gulvet, Ventilation. I ethvert rum, som tjener til opholdssted for mennesker eller dyr, vil luften bli bedærvet som følge av, at dens surstof ved indaandingen for- brukes, mens samtidig kvælstof utvikles. Denne gasarts skadelige egenskaper sees bedst ved de til- fælde av ildebefindende, der ofte indtræder i over- fyldte rum. Endvidere vil luften forurenses ved legemets og lungernes utdunstninger. Skal et be- boelsesrum derfor være et fuldkommen sundt op- holdssted, maa det ventileres, d. v. s. man maa sørge for tilløp av frisk luft paa samme tid som den be- dærvede maa bortskaffes. Av ventilation har man tre slags: 1) Den fri- villige ventilation, der foregaar gjennem vinduer, dører og porerne i selve træet og den kunstige sten, og sotn saniertes altid haves og aldrig kan forhindres. 2) Den naturlige ventilation, der grunder sig paa lultveksling foraarsaget ved temperaturforskjellen mellem den ytre og indre luft, og som foregaar gjennem kanaler indlagt i gulver eller vægger. Endelig 3) den kunstige ventilation, der bestaar av indpumpning av frisk luft i forbindelse med ut- sugning av bedærvet ved egne dertil indrettede apparater. Den enkleste ventilationsinelode er i vinduet eller væggen at anbringe en ventil, hvorigjennem den friske luft kan slippes ind. En ulempe herved er dog den, at da kold luft har en større tyngde end varm, vil den, idet den kommerind, synke ned mot gulvet, og den træk som herved fremkommer, kan være skadelig. Derfor bør denne ventilation Fig. 219. at værelsets beboere ikke generes av trækken ; denne metode er baade tjenlig og billig og har derfor ad- skillig anvendelse. En god ventilation for almindelige beboelses- huser har man ogsaa ved ventilationsovnene. En saadan haves i en almindelig mantelovn, idet man lar friskluftskanalen utmunde under ovnen. Den friske luft vil da stryke imellem ovnen og kappen (mantelen) og kommer ophetet ut i værelset (se Hg. 219). Aapningen under ovnen maa være forsynet med en skyve- ventil, forat lufttilstrømningen kan reguleres. Friskluftskanalerne kan gjø- res enten av træ eller av jern- blik, og de maa være omhyggelig tættet og lægges ind i hjelke- laget, idel de enten holdes oppe ved jernhaand eller sættes umid- delbart ovenpaa underloftet (fig. 220 og 221). For almindelige beboelsesrum kan dei’es dimen- sioner passende sættes til 20 X 20 cm. indvendig, men hvis ikke gulvbjelkernes høide er mindst 26 cm. (idet bordtykkelsen i luft- kanalen er 3 cm.), kan denne gjøres noget lavere, men bredere; forat den skal bli fuldstændig tæt, om vikles den med pap udvendig. Aapningen ut mot den frie luft dækkes med en rist eller et jerntraadnet for at hindre utøi fra at komme ind, men risten eller nettet maa dog kunne lages ut, saa