Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet

84 kanalen engang imellem kan rengjøres, da der etter- haanden samler sig støv og smuds i den; jernblik- kanaler er bedre, men noget kostbarere. Skal kanalen munde ut bak en etageovn, som paa Fig. 220. Fig. 221. lig. 218 visl, maa den vertikale kasse her være av jernblik og forsynes oventil med el lok til at aapne og lukke; den raker 1,00—1,50 ni. op over gulvet. Naar den bedærvede luft skal ledes bort, sker dette ved andre kanaler, der sedvanlig mures ved siden av røkpipen, kun skilt fra denne ved en fa- stens mur, eller endnu bedre ved en jernplate, forat luftpipen ved ophetning fra røkpipen kan trække bedre. Den slette luft tages ut av værelset nede ved gulvet, hvor den altid vil holde sig paa grund av sin større tyngde; kvælstoffet er nemlig V/8 gang saa tung som luften. Man bør dog ogsaa anbringe en ventil oppe under loftet til bruk om sommeren, naar man vil tjerne den varme luft, og begge ven- tiler kan da gjerne staa aapne. Avtrækskanalernes dimensioner bør være litt mindre end friluftskana- lerne, li paa grund av den frivillige ventilation vil altid luften komme ut. At føre den bedærvede luft ut gjennem en almindelig røkpipe er ikke raade- lig, da man derved let ødelægger trækken i denne og faar røk ind i værelset; i en almindelig gang- pipe kan det til nød gaa an, idet kanalen her er saa meget større. I kjøkkener og bryggerhuser, hvor der utvikles megen damp, maa dog altid ved siden av røkpipen være en egen damppipe. Ventilation i vaaningshuser paa landet har hittil været litet benyttet; man har nøiet sig med den forøkede lufttilgang, som har kunnet tilveie- bringes ved at aapne dører og vinduer, naar luften i værelset er blit daarlig, og fundet sig i de der- med forbundne ubehageligheter. Med bygnings- væsenets fremadskriden stilles ogsaa her større fordringer, navnlig fordi der i denne fremadskriden ligger en bestræbelse efter at kunne knappe av paa husenes og dermed paa de enkelte værelsers dimen- sioner, uten at dette skal ske paa bekvenihetens og sundhetens bekostning. For uthusene, fjøs, stald, saue- og svinehus har det endnu ikke lykkedes at konstruere noget fuldt ut tilfredsstillende ventilationsapparat, og det vi] vanskelig ske, da der ingen direkte opvarmning foregaar; man maa indskrænke sig til at slippe ut endel varm og bedærvet luft og samtidig ind endel kold og frisk luft. Den almindeligste maate hvor- paa ventilation foregaar, er ved i væggen at an- bringe firkantede aapninger— ca. 15 cm. i kvadrat —, hvori indsættes regulerbare ventiler, saaledes konstrueret, at den indstrømmende luft faar en opad- gaaende bevægelse. Disse aapninger, der tjener til tilføring av frisk luft, sættes i en avstand av 0,70 å 1 m. fra loftet; kommer de nærmere, vil fugtig- heten i den varme luft, iaet denne møter den kolde luft utenfra, utfældes og avsætte sig under loftet. Tillike anbringes de fortrinsvis paa vægger, der vender frit ut og ikke vender mot nogen gjødsel- plads. Deres indbyrdes avstand kan være forsk jel- lig, almindelig 2—4 ni. Til bortledning av den varme og tildels bedærvede luft brukes ofte fir- kantede avtrækskanaler, der utføres av 2 lag bord med pap imellem og som gaar fra det rum, der skal ventileres, op gjennem forloftet og munder ut paa taket. Kanalen bør føres noget lavere ned end rummets himling — fra 0,40—0,80 in., og over taket maa den avsluttes ved en overdækket luft- suger med skraatstillede bord (jalusiventil). Av andre ventilationsanordninger i opholdsrum for dyr kan nævnes horisontale kanaler ca. 16x25 cm. i tversnit anbragt under himlingen og forsynet med flere mindre aapninger, ca. 6X10 cm. i tver- snil. Kanalen føres ut gjennem yttervæggene paa begge sider. Den gjennem kanalen førende luft, strøm, foraarsaget ved vind eller teniperaturdifFeranse, vil føre den under himlingen værende forbrukte luft med sig. For at hindre træk under sterk vind maa kanalen ved dens utmundinger i fri luft for- synes med regulerbare ventiler. 1 uthusbygninger, der ligger frit, kan stald og tjøs tilfredsstillende ventileres ved at man under vinduerne anbringer kanaler, der med sterk skraaning opad føres ind i rummet paa vindussaalebænkenes inderside, og mellem vinduerne ca. 0,30 m. under taket anbringes regulerbare ventiler. Den ind- strømmende luft fra indtakskanalerne vil paa grund av temperaturdifferansen ute og inde i rummel føres ind i opgaaende retning, saaledes at den vil trykke den under taket staaende brukte luft ut gjennem avtræksventilerne, samtidig som den indstrømmende luft vil opvarmes, hvorved træk iindgaaes, se fig. 222. I ruin, der tjener til opholdssted for dyr og