Gravmonumenterne I Sorø Kirke
Forfatter: J. B. Løffler
År: 1888
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 133
UDK: st.f. 726.84 Løf
Med XVII Lithograferede Tavler
Udgivet Ved Hjælp Af En Af Kirkeministeriet Erhvervede Bevilling Af Sorø Akademis Midler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
og St. Pauls Kapel (det Thottske Kapel), hvor de anbragtes paa et Fodstykke af Træ*). Men
ej heller dér skulde de finde et blivende Sted. Da Statsminister Otto Thotts Hustru, Fru Bir-
gitte Kruse, var død (1771), blev det besluttet at indrette Kapellet, der allerede siden Aar-
hundredets Begyndelse havde optaget Støvet af flere af hans Slægt, til et monumentalt Grav-
sted for ham og hende. Resterne af Kong Kristoffers Monument maatte da atter skifte Plads,
og i Aaret 1777 lod Akademiets daværende Overhofmester, Wolff Reitzenstein, dem føre til
Højkoret, i hvis nordøstre Hjørne de tilbageværende Broncer bleve samlede paa et halvanden
Alen højt, af Sandsten forarbejdet Postament**).
Billedarbejderne bestaa af Kongens, Dronningens og en af deres Døtres Gravstatue,
tvende i Gavlfelter inddelte Sidepartier, samt to Røgelsekar, af hvilke det ene er formet som
en Løve, det andet som en Grif. Foruden disse Skulpturer har man paa Postamentet hen-
stillet tre Malm Lysestager, der — som allerede ovenfor bemærket (S. 6) — sikkert ikke have
noget at gjøre med Kristoffer den Andens Monument***). — Kongen, hvis Statue maaler
3 Al. 12 T., hai langt, ved Siderne frit nedbølgende Haar, der i Panden danner smaa Krøller,
og fuldt Skjæg****). Paa Hovedet bærer han en Krone, som oprindelig har været prydet med tre
ovale Stene eller Glasstykker af omtrent et Dueægs Størrelse. Han er iført en Overkjortel, der saa vel
paa hele Brystpartiet som overalt paa Indersiden er udsyet med Fjederf), og en folderig, med lange,
tætsluttende Ærmer forsynet Underklædning, som naar lige til Fødderne. Paa den højre Over-
arm ses syv Broncenagler, hvis Tilstedeværelse vidne om, at der her fra først af har været
anbragt et formentlig i gjennembrudt Arbejde udført Smykke. Med den højre Haand har han
omfattet et i Skeden værende Sværd, men saavel Haanden som den øverste Del af Sværdets
Hefte ere forsvundne. I den venstre Haand, der sammenlukket hviler paa Brystet, har han
formentlig holdt et Scepter. Figuren er støbt i tvende, omtrent lige store Stykker, der ere
samlede midt paa Livet. — Dronningen, hvis Billede er noget mindre end Kongens (3 Al. 8 T.),
har paa Hovedet et tæt pibet Lin, udenfor hvilket man ved Tindingerne netop kan skimte
Haaiet, og ovenpaa Linet en Krone, som har været prydet med én oval og to cirkelrunde
Stene eller lignende. Ligesom Kongen er hun iført en Over- og Underkjortel, af hvilke den sidste har
lange, tætsluttende og med mange Knapper forsynede Ærmer samt fra Hals til Bæltested er
smykket med en dobbelt Række smaa Rosetter. Overkjortelen, som paa Indersiden er udsyet
med Fjeder, bærer større sexfligede Rosetter, der, hentydende til det danske og pommerske
Vaaben, vexelvis indeholde en Løve og en Grif. Paa Brystet holdes denne Kjortel sammen af et
stort sexfliget, oprindelig med farvede Stene besat Smykke, der i Midten indeholder det danske
Rigsvaaben med de tre Løver. Dronningens højre Haand er afbrudt; i den venstre har hun
formentlig holdt et Scepter, der forlængst er tilintetgjort. Ogsaa denne Figur er støbt i to
omtrent lige store Stykker. — Imellem Billederne af Kongen og Dronningen er henlagt en kun
1 Al. 8 T. lang Statue af en af deres Døtre, Helvig eller Agnes. Hun bærer langt, frit ned-
bølgende Haar og en Krone, hvori der har siddet én Sten. Dragten er ganske som Moderens,
*) Søren Abildgaards Afbildning fra 1756 i det oldn. Museums antikv.-topogr. Arkiv og A. G. Carstens: Det kjøbenhavnske
Selskabs Skrifter VII, 173 (1758).
**) Jvfr. Afsnit C.: Epitafier og Mindetavler, Nr. 10.
***) I .Danske Mindesmærker“ I. findes der paa Tavle XLI Afbildninger af samtlige Broncer. Naar paa Abildgaards Teg-
ning Stagerne ikke ere medtagne, da beror det vel paa, at de paa hans Tid endnu ikke vare sammenstillede med de
øvrige Skulpturer.
****) Idet Hovederne paa alle tre Statuer indtage en noget bøjet Stilling, lade Maalene sig angive paa en lidt forskjellig Maade.
t) At det er Fjeder, ikke Skind (Hermelin) synes at fremgaa ved den umiddelbare Beskuelse, men stadfæstes endyderligere
ved en nærmere Betragtning af det som en Grif udformede Røgelsekar. Her, hvor Forkroppen er dannet som en Ørn,
Bagkroppen som en Løve, har man nemlig strængt sondret mellem Gjengivelsen af Fjeder og Haar, og af disse Be-
klædninger er den førstnævnte indtil den mindste Enkelthed udført paa samme Maade som Forværket i Kongens Over-
kjortel.
4*