Haandværkerundervisningen i Danmark gennem 50 Aar

19 Der blev i September 1844 nedsat en Lovkomite — i hvilken Mænd som D. G. Monrad og tage Algreen- U s sin g havde Sæde — for at udjævne de ved Dis- kussionen om Lovene opstaaede Dissenser, og da dette ikke opnaaedes, nødtes man til at lade de provisoriske Love gælde til Udgangen af August 1845. Ifølge disse var det Selskabets Foræaal: »ved de Midler, som staa til dets Raadighed, at virke til theoretiske tekniske Kundskabers Udbredelse«. Der var en god Væxt i det nye Foretagende. Stadigt gik det fremad, læggende Undervisningsfag til Undervisningsfag — i 1851 overtoges Kunstakademiets Haandværkerundervisning —, forøgende Lærernes An- tal og med et Elevantal, der i de første 16 Aar holdt sig mellem 4—500. Et Samarbejde med Provinserne blev paabegyndt og ligeledes stadig udvidet. Skolen fik »Filialer« i Køge og Aalborg, støttede Provins- skolerne med Fortegninger og Apparater, ligesom Kramp senere med Understøttelse af det Reiersenske Fond foretog aarlige Rejser til Provinsskolerne. I 1850 købtes Gaarden i Læderstræde for 21000 Rdl., dels ved Tegning af Aktier å 25 Rdl. — hvilket dog kun indbragte 2,650 Rdl. — dels »ved Medborgeres Hjælp«. Regeringsbidraget voxede efterhaanden til 500 Rdl. aarlig. En væsentlig Forandring indtraadte først ved den før omtalte Henlæggelse af »Institutet for Metalarbejdere« under Skolen, thi den blev Anledning til, at Statsmyndighederne fik Indflydelse paa Ledelsen af de forenede Anstalter. Der blev i den Anledning nedsat en Komité i 1856,- men. først i 1858 blev man enig om de Forandringer, der skulde foretages. Stats- tilskudet voxede da til 2000 Rdl. aarlig, og de nye 2*