Haandværkerundervisningen i Danmark gennem 50 Aar

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1893

Sider: 39

UDK: 6(0712)

DOI: 10.48563/dtu-0000170

Emne: Særtryk af "Nationaløkonomisk Tidsskrift".

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
20 Love, der blev vedtagne den 10de og 14de Marts 1859, fastslog — samtidig med, at de gav Undervis- ningen en fyldigere Form — Selskabets fremtidige Be- styrelsesmaade. Der blev et af Medlemmerne valgt Repræsentantskab, og Skolen fik en Bestyrelse, be- staaende af 3 Medlemmer valgte af dette Repræsen- tantskab og 2 valgte af Regeringen. Inspektøren kom til at sortere under denne Bestyrelse, idet han blev dens Medhjælper, Sekretær og Bogholder. Paa det nye Grundlag fortsattes derpaa Virksom- heden under stadig Fremgang. Undervisningen modi- ficeredes og udvidedes, navnlig det sidste. Der op- rettedes stadig nye Klasser, der indførtes Dagklasser for Bygningshaandværkere og vordende Arkitekter, og Undervisningstimernes Antal forøgedes idelig. Hele Undervisningen vandt efterhaanden i Fylde. Udvid- elserne skyldtes i væsentlig Grad den hurtige Stigen af Elevantallet, I Midten af Treserne var dette 600, i Begyndelsen af Halvfjerdserne naaede det 800. For- bindelsen med Provinsskolerne udvidedes-, der af- gaves nu ogsaa Bedømmelser af disses Arbejder. Men paa to Omraader blev man stoppet. Tilskudet fra Staten forøgedes ikke, og en yderligere Udvidelse af Lokalerne blev tilsidst ugørlig. Institutet klagede over sin. økonomiske Stilling; hver Elev betalte i Gennemsnit kun lidt over en Tredjedel af, hvad hans Undervisning kostede. Der blev derfor, da Skolen, som hidtil havde sorteret under Kultusministeriet, gik over til Indenrigs- ministeriet, gjort et Forsøg paa at skaffe den et større Statstilskud. Paa Finanslovforslaget 1870—71 var Tilskudet sat op til 3000 Rdl., men Rigsdagen nægtede dette. Hvad Lokalerne angik, klagedes der allerede i