Haandværkerundervisningen i Danmark gennem 50 Aar

21 den. første Aarsberetning over »det indskrænkede Lokale«. Og med det forøgede Elevantal og de stad- ige Udvidelser blev det værre og værre med Pladsen. Man. ombyggede, tog Kælderen med til Hjælp — til »Institutet for Metalarbejdere« — og opsagde Haand- værkerforeningen., som havde lejet anden Sal. Men Intet forslog. Allerede i Treserne indsaa man, at der maatte skaffes en ny Bygning. Den kom imidler- tid først langt senere, og forud for den gik der en betydningsfuld Reform af Skolens Virksomhed. Der var nemlig efterhaanden opstaaet en. Oppo- sition mod det tekniske Instituts Undervisning. Denne havde Tegning til sit Grundlag og henviste paa dette Omraade til Hetsch, hvis Virksomhed gik ud paa »gennem en forstandig Tegneundervisning at forædle den danske Haandværkers Smag og udvikle hans Sans for hensigtssvarende og skønne Former«. Ved Siden heraf havde Skolen dog ogsaa den. Opgave at lære Eleverne »at beregne og konstruere«. Interessant er det, at da Hetsch var død, fik Skolen i C. G. Hum- mel, den praktisk uddannede Mekaniker og senere Direktør for den polytekniske Læreanstalt, den Mand, hvem Varetagelsen af den sidstnævnte Side af dens Virksomhed særlig laa paa Hjerte. Med Rette ere der for ogsaa Hetsch’s og Hummels Buster opstillede som Pendanter i Skolen. Og endelig havde Skolen til Opgave »saavidt Midler og Plads tillade det« at aabne Adgang til Er- hvervelse af andre Kundskaber, som kunne have prak- tisk Anvendelse for Eleverne i nuværende eller frem- tidig Virksomhed, saasom Landmaaling og Nivellering, Bogføring og (fra 1871) ogsaa Dansk og Retskrivning.