Haandværkerundervisningen i Danmark gennem 50 Aar

22 Selskabet hævdede selv, at Alt dette laa i dets oprinde- lige Plan. »Undervisningen i det tekniske Institut har egentlig altid været givet efter samme Plan, men denne er i Aarenes Løb udfyldt i Enkelthederne og afrundet i det Hele ved Elevantallets Stigen, ved Klassernes Forøgelse og ved den derved muliggjorte fuldstændig- ere Ordning af Eleverne af disse«. Ganske rigtig er denne Paastand dog ikke; Dansk og Retskrivning vare f. Ex. Fag, der vare paanødte Institute! udefra. Noget Nyt var nemlig ifærd med at trænge sig frem. Tiden før Næringslovens Ikraftræden i 1862 havde bragt Institutet stadig Tilvæxt af Elever og en fyldig- ere Udvikling i det Hele taget. Der kom Liv i den tekniske Undervisning, og det mærkedes ogsaa paa flere Maader. Først og fremmest ved Udviklingen i Provinserne. I Slutningen af Fyrrerne begyndte Landets Haandværkerstand at blive greben af Bevæg- elsen i Anledning af Næringsreformen. Der dannedes efter den københavnske Haandværkerforenings Exem- pel lignende Foreninger rundt om i Provinserne, og de lokale Frugter af disse vare dels Friboliger for gamle Haandværkere, dels tekniske Skoler. Man gik ved disse sidste efter Exemplet fra København. I 1847 var der oprettet 9 Provinsskoler; saa fulgte der en død Periode indtil 1853, men derpaa kom der ogsaa Fart i Tingene, og som Regel saa et Par Skoler Lyset hvert Aar indtil efter 1859, da Skolernes Antal voxer med tre, fire Stykker aarlig, maaske med Und- tagelse af et enkelt magert Aar. Det er øjensynligt, at den Bevægelse, som gik gennem Haandværker- standen dengang, satte Frugt. Enkelte Skoler blev oprettede af en lille Kreds af Haandværkere, som f. Ex.