Haandværkerundervisningen i Danmark gennem 50 Aar

23 Skolen, i Odense, der stiftedes 1849 ^em Haand- værkere, eller den i Assens, som 1859 blev oprettet af nogle af Byens Haandværkere, eller ogsaa var det en enkelt energisk Haandværker, der fik en Skole i Gang, som Tilfældet var i Køge 1847. Ellers var det som Regel Haandværkerforeningerne, hvilke Skolerne skyldte deres Tilblivelse eller Udvikling. Men. alligevel er Haand værkernes Fortjeneste af disse Skolers Til- blivelse ikke fuldt saa stor, som den er af Friboligernes. Disse sidste laa det Haandværkérne selv langt nærm- ere at tænke paa: de ere jo et Udslag af den gen- sidige Hjælpsomhedens Aand, der herskede i Lavene. For Skolernes Vedkommende vil man hyppigt finde, at det var Mænd udenfor Haandværkerstanden, men med Interesse for denne, der først havde Blikket aabent for Undervisningens Betydning og fik Skoler i Gang og ledede eller støttede disse. Hermed kan ogsaa jævn- føres de stadige Klager, som navnlig i de første Aar lød fra det københavnske Institut over Haandværkernes Mangel paa Interesse for Sagen. Endnu i 1859 hedder det: »Hidtil synes der ikke at have været nogen stor Interesse for Institutet hos selve Haandværkerne og den industrielle Befolkning i Hovedstaden«. Dette Forhold har imidlertid i høj Grad forbedret sig, og til Haandværkerstandens Ære skal det siges, at der nu hos den er en stedse voxende Erkendelse af de tek- niske Skolers Betydning. De tekniske Skoler i Provinserne udviklede sig saa godtsom alle efter den københavnske Skoles For- billede. Der var jo heller intet andet. De blev Aftenskoler med eller uden Søndagsskole; de begyndte med de samme Fag, som Institutet i København var