Haandværkerundervisningen i Danmark gennem 50 Aar

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1893

Sider: 39

UDK: 6(0712)

DOI: 10.48563/dtu-0000170

Emne: Særtryk af "Nationaløkonomisk Tidsskrift".

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
4 ing, skulle tilholde deres Lærlinge flittigen at besøge Akademiet«. Det er dette Paabud, der i en væsentlig Henseende har paatrykt vor Haandværkerundervisning dens Præg; thi det slog Tegneundervisningen fast som det væsentlige Grundlag for denne og gav den den dominerende, til Tider næsten eneraadende Plads, som den fik ogsaa i de tekniske Skoler. Men disse have forøvrigt ærligt og redeligt givet tilbage, hvad de saa- ledes i sin Tid modtog; thi det er atter deres For- tjeneste, at Tegning i Tiden ved 1850 blev indført som Undervisningsfag i Københavns offentlige Skoler. Den Haandværkerundervisning, der saaledefe under Struensee var bleven henlagt til Kunstakademiet, bestod ved dette lige til Begyndelsen af Halvtredserne. I 1851 blev den delvis og faa Aar senere fuldstændig overdraget til det i 1843 oprettede tekniske Institut, som dermed begyndte den absorberende Indflydelse paa næsten al anden Haandværkerundervisning i Hoved- staden, det senere har udøvet. Imidlertid blev man ikke staaende ved, hvad Kunstakademiet bød Haandværkerne af Undervisning. Dertil var Tiden alt for optaget af Planer til det hele Samfunds Gavn og Udvikling. Da de fra Frankrig udgaaede fysiokratiske Ideer vakte Sansen for Foran- staltninger til Agerbrugets Fremme, udvidedes hurtigt de økonomiske Interesser til ogsaa at omfatte de andre Samfundsklasser. En økonomisk Literatur be- gyndte at opstaa i Danmark, og der stiftedes Selskab paa Selskab med store og patriotiske Formaal. Men disse blandede Opgaverne paa den mest forvirrende Maade mellem hinanden, idet man gik ud fra, »at den enkelte Borger var et Led i Samfundet, og at man