Haandværkerundervisningen i Danmark gennem 50 Aar

5 ved at gøre sig selv til en god og nyttig Borger gavnede hele Staten«. Industriens Fremme og i For- bindelse dermed Haandværkernes Undervisning og Ud- dannelse var derfor som oftest et Led i disse Selskab- ers heterogene Program. Der er sagt, at det var, som om »en patriotisk Rus« havde grebet Befolkningen, og først efterhaanden som Rusen fortog sig, og man blev klar over, hvad man vilde, lykkedes det nogle af disse Selskaber at redde et enkelt af deres Formaal ud af Virvaret og at realisere det. Efter hvad der her er sagt, vil det ikke forundre, at det kgl. Landhusholdningsselskab først efterhaanden udviklede sig af det i 1768 foreslaaede »danske patri- otiske Præmieselskab«. Skikkelse af Landhusholdnings- selskab antog det først Aaret efter paa Christian den Syvendes Fødselsdag, den 29de Januar 1769. Men selv da havete det endnu Haandværk og Industri paa sit Program, og det udsatte i 1770 en Præmie for den bedste Afhandling om Tegnekunstens Udbredelse til Købstæderne. Først lidt efter lidt blev Agerbrugets Fremme den udelukkende Opgave for Selskabet, og Enhver ved, hvad det har udrettet for denne. Men der er mange flere Exempler. Der er »Sel- skabet for Borgerdyd«, stiftet den 15de April 1785 med det Formaal at virke imod »Yppighed og Over- daads farlige Tilvæxt i Staten«. Men derfor vilde det ligefuldt virke for Haandværkernes Undervisning ved at lade holde Forelæsninger i Lighed med Greens og ved at oprette en Tegneskole for Medlemmernes Børn. Selskabets Hovedformaal blev imidlertid den endnu bestaaende Borgerdydskole, som blev oprettet den iste Maj 1787. Men allerede forinden havde der