Haandværkerundervisningen i Danmark gennem 50 Aar

6 af dette Selskab udviklet sig et »Selskab for Efter- slægtens med den ogsaa i Nutiden saa populære Op- gave at arbejde for »Middelstanden«. Ogsaa dette Sel- skab vilde virke ved Forelæsninger i Greens Manér, og ogsaa det endte med en Skole, væsentlig beregnet paa vordende Handlende og Haandværkere, den endnu bestaaende Efterslægtselskabets Skole, opi'ettet den 3die Januar 1787. Og endelig bør ikke forglemmes det i 1793 op- rettede »Selskab for den gode Flid og Opførsel«, der gav Præmier til Eleverne i det bekendte Schouboeske Institut. Det blev i 1795 til »Selskabet for Ungdom- mens Forædling« og i 1798 til »Selskabet til unge Haand værkeres Dannelse«. Man skulde tro, at Sel- skabet nu endelig maatte have fundet en Special- opgave, som det kunde realisere, men Tiden maa dog ikke have været rigtig moden. Af alle dets mange Planer kom der ikke noget rigtig ud, og først senere paatog en enkelt praktisk Mand sig ved egne Midler og paa et begrænset Omraade at realisere Tankerne. Thi Tanken om en Undervisning for Haandværk- ere laa, som man vil have set, i Luften. Den, der først fik Noget ud af den, var Præsten ved Frederiks tyske Kirke paa Kristianshavn N. H. Massmann. Det er ham, som N. C. L. Abrahams, der kom i hans Hus, omtaler i sine Erindringer som »nu allerede en gammel og temmelig vrøvlagtig Mand, om hvem man mente, at han søgte mere end tilbørlig Aandsoplivelse i Flasken«. Hans Hustru, »en højst elskværdig Kone«, var en Datter af Gehejmeraad von Essen, ogWeyse sagde derfor engang, da Mass manna var død: