Haandværkerundervisningen i Danmark gennem 50 Aar

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1893

Sider: 39

UDK: 6(0712)

DOI: 10.48563/dtu-0000170

Emne: Særtryk af "Nationaløkonomisk Tidsskrift".

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
7 »Die Frau Massmann ist eine geborne von Essen og ihr seliger Mann ist ein gestorbener von Trinken«, Men Mass mann har indlagt sig virkelig Fortjen- este ved sin Oprettelse af de Massmannske Søndags- skoler. Paavirkningen var hidtil kommen dels fra Eng- land, dels fra Frankrig, Nu kom den fra Tyskland. Han oprettede sine Søndagsskoler efter Forbilleder væsentlig fra Nordtyskland, og Omstændighederne kom ham tilhjælp. Hans Indbydelse udgik den 2ide Marts i8oo netop samme Dag som en vigtig Forordning til Lavs- væsenets Reform og Haandværkerstandens Forædling saa Lyset. Den 4de Maj 1800 blev den første Skole aabnet. Dens Undervisningsfag vare kun Skrivning og Regning, ikke Tegning, og den blev benyttet, ikke blot af Lærlinge, men ogsaa af Mestre og Svende. I Aaret 1 801—02 undervistes der 11 Mestre, 53 Svende og 311 Lærlinge samt 11 Ikke-Haandværkere. Og det varede ikke længe, saa udvidedes Undervisningen-, i 1801 optoges Sang, i 1802 Tegning, nogle Aar senere Geografi og Danmarkshistorie, men den egentlige Søndags-Tegneskole kom først i 1811, væsentlig ved det Reiersenske Fonds Indflydelse og ikke uden Mod- stand. De Massmannske Søndagsskoler betegne det første Skridt i Retning af en organiseret Haandværkerunder- visning. Begyndelsen maatte gøres med Søndags- undervisning; først senere kunde man naa til det næste Stadium: en daglig Aftenundervisning, og fra denne igjen til Dagskoler. De Massmannske Søndagsskoler have derfor gjort deres store Nytte. Et andet Spørgs* maal er, om de vedblivende gøre dette. De Tal,