Haandværkerundervisningen i Danmark gennem 50 Aar
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1893
Sider: 39
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000170
Emne: Særtryk af "Nationaløkonomisk Tidsskrift".
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
»Die Frau Massmann ist eine geborne von Essen og
ihr seliger Mann ist ein gestorbener von Trinken«,
Men Mass mann har indlagt sig virkelig Fortjen-
este ved sin Oprettelse af de Massmannske Søndags-
skoler. Paavirkningen var hidtil kommen dels fra Eng-
land, dels fra Frankrig, Nu kom den fra Tyskland.
Han oprettede sine Søndagsskoler efter Forbilleder
væsentlig fra Nordtyskland, og Omstændighederne kom
ham tilhjælp. Hans Indbydelse udgik den 2ide Marts
i8oo netop samme Dag som en vigtig Forordning til Lavs-
væsenets Reform og Haandværkerstandens Forædling
saa Lyset. Den 4de Maj 1800 blev den første Skole
aabnet. Dens Undervisningsfag vare kun Skrivning og
Regning, ikke Tegning, og den blev benyttet, ikke blot
af Lærlinge, men ogsaa af Mestre og Svende. I Aaret
1 801—02 undervistes der 11 Mestre, 53 Svende og
311 Lærlinge samt 11 Ikke-Haandværkere. Og det
varede ikke længe, saa udvidedes Undervisningen-, i
1801 optoges Sang, i 1802 Tegning, nogle Aar senere
Geografi og Danmarkshistorie, men den egentlige
Søndags-Tegneskole kom først i 1811, væsentlig ved
det Reiersenske Fonds Indflydelse og ikke uden Mod-
stand.
De Massmannske Søndagsskoler betegne det første
Skridt i Retning af en organiseret Haandværkerunder-
visning. Begyndelsen maatte gøres med Søndags-
undervisning; først senere kunde man naa til det næste
Stadium: en daglig Aftenundervisning, og fra denne
igjen til Dagskoler. De Massmannske Søndagsskoler
have derfor gjort deres store Nytte. Et andet Spørgs*
maal er, om de vedblivende gøre dette. De Tal,