Haandværkerundervisningen i Danmark gennem 50 Aar

8 hvormed de møde ved deres Aarsfester, bevise ikke noget i saa Hensende. Der gik derefter det meste af et halvt Aarhun- drede, før det lykkedes at tage et nyt og afgørende Skridt fremad paa Haandværkerundervisningens Om- raade. Selvfølgelig manglede det heller ikke i dette Tidsrum paa Tilløb. Lad os i al Korthed minde om nogle af disse. Først kan da noteres, at de Massmannske Søndags- skoler, ogsaa fik Betydning for Provinserne. I Aalborg oprettede Pastor A. P. Meden en Søndagsskole i 1804; i Randers skabte Præsten P. I. Kruse en saa- dan i 1805, i Næstved tog Organist F. H. Stribolt Initiativet til en lignende Skole i 1810. Disse Aflæggere fornægte allesammen ikke den gejstlige Oprindelse, og betegnende er det, at ligesom de københavnske Skol- ers aarlige Præmieuddeling havde et kirkeligt Præg og holdtes, først i Massmanns egen Kirke paa Kristians- havn, nu i Frue Kirke, saaledes holdt Biskoppen over Aalborg Stift Tale ved Præmieuddelingerne i Aalborg Søndagsskole. Den saaledes paabegyndte Bevægelse blev imid- lertid pludselig standset. Englændernes Overfald 1807 til 1814 fremkaldte en Harme, der bl. A. giver sig Luft i Oprettelsen af patriotiske Selskaber, som særlig kaaré sig den indenlandske Industri til Kæle- barn. »Selskabet for indenlandsk Kunstflid«, oprettet 1808, er et fuldblods Udtryk herfor. Det er naturligt, at man ogsaa herunder tænker paa Haandværkerunder- visningen, men Tiden er for fattig til for Alvor at kunne gøre noget for denne. Først da det forarmede Samfund igen begynder at komme til Kræfter, og