Haandværkerundervisningen i Danmark gennem 50 Aar

9 man opgiver den patriotiske Industri, tages der i Pro- vinserne fat, hvor man slap. Det er atter Søndags- skolen, der oprettes, men der er en Forskel paa før og nu. Det er nu ikke blot Gejstligheden, men ogsaa Mænd af Borgerstanden, ja, endog Haandværkere, der tage sig af denne Sag. Major og Landinspektør Hen- ning Pedersen oprettede i 1825 en Skole med Under- visning i geometrisk Tegning og Frihaandstegning i Rønne og i 1830 Søndags-Tegneskoler i Slagelse og Roskilde. I 1828 oprettede Pastor U. F. Rosing Søndagsskolen i Horsens, men den samme Aar opret- tede »Prins Frederik Ferdinands Søndags-Tegneskole i Aarhus« skyldes Byens Borgmester, Justitsraad Fleischer, der søgte Bistand hos to af Byens Snedkermestre F. Bech og C. Jensen. Det er kendeligt, at man nærmer sig det Tidspunkt, da en Mand, der selv er udgaaet fra Haaadværkerstanden, skal oprette den egentlige Undervisningsanstalt for denne Stand. Og da det sker i København, tager han ogsaa Provinserne med. Næsten alle de omtalte Søndagsskoler i Købstæderne gik efterhånden over til eller afløstes af »tekniske Skoler«. Men forinden man kom saa langt, havde allerede en anden Haandværker oprettet en Undervisnings- anstalt for et begrænset Fagomraade. Manden var Kobbersmed Jørgen Conradt, hans Skole det den ilte Marts 1807 oprettede, endnu bestaaende »Institut for Metalarbejdere« — Danmarks første Fagskole, endnu længe forinden man kendte selve Ordet. Con- rad t havde faaet sin Uddannelse i England, og det var vel dels Paavirkningen derfra, dels hans Forbind- else med det ovennævnte Selskab til unge Haand-