Haandværkerundervisningen i Danmark gennem 50 Aar

IO værkeres Dannelse, der gav ham Ideen til Instituttets Oprettelse. Det Reiersenske Fond traadte ogsaa her til med Pengehjælp, og Conradt blev selv Institutets første Bestyrer. Senere, i 1833 blev Institutet sat i Forbindelse med den polytekniske Læreanstalts Værk- steder, men. ogsaa det er nu — fra 1859 — gaaet over til det tekniske Institut, ingenlunde uden Modstand i Begyndelsen fra dettes Side. Conradt var vistnok en dygtig Fagmand, hvis det er rigtigt, at den store, ornamenterede Kobberkedel, Institutet ejer, er udført af ham. Maaske kan her tilføjes ogsaa en lille Anek- dote om ham. Han var ligesom sin Samtidige, den for sine højtstemte Sange om Konge, Fædreland og Borgervæbning saa bekendte Gar brecht, en ivrig Officer i det sidstnævnte Korps’s Tjeneste. En Dag kommanderer han paa Fælleden og ser da, at første Geled ikke staaer i en lige Linie. Hr. Kaptejn — raaber Conradt — ret Bulen ind! Tidspunktet rykker efterhaanden nærmere, da en virkelig- Haandværkerundervisning kunde tage sin Be- gyndelse. Et Forsøg paa at tilvejebringe en saadan blev gjort af Professor Urs in, en Mand, som har Krav paa, at hans Navn ikke glemmes i denne Sags Historie. Men hans Bestræbelser fik et andet Udfald, end de tilsigtede; de førte til Oprettelsen af den poly- tekniske Læreanstalt den 27de Januar 1829. Det lige- som laa i Sagens Natur, at det blev en Haandværker, der skulde løse Opgaven, men den, der gjorde dette, var unægtelig en Haandværker, der var adskilligt forud for de fleste af sine Fagfæller. Det var den oven- nævnte Snedkermester Johannes Lasenius Kramp. Han begyndte dog ikke strax paa Løsningen af selve