Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
218
Knæ, som dels understøtter Panseret, dels Kanonbanen. De svære sam-
menbyggede Bjælker, der bærer Taarngulvet, er nittet til Knæene.
222. Fig. 350 viser Typetegningen til det engelske Panserskib
»Temeraire« (1873), der var en Kombination af et Kasematskib og et
Taarnskib. Længden var 87 m, Deplacementet c. 8540 ts. Panserbæltets
Tykkelse var 279 mm midtskibs med en stærk Reduktion ved Enderne,
Kasematpanseret var 203 mm tykt og Taarnpanseret 254 mm for og
203 mm agter.
Trods den Vægtbesparelse, som skyldtes Cellesystemets Indfø-
relse, Reduktionen i Kanonernes Antal og disses Anbringelse i Taarne
i Stedet for i de store og tunge Kasematter, blev det dog umuligt i til-
strækkelig høj Grad at imødekomme Kravet om forøget Pansertykkelse,
medmindre man indskrænkede det bepansrede Areal saaledes, at Pan-
serbæltet kun udstraktes over Skibets midterste Del og lukkedes for og
agter ved Panserskodder, medens Enderne maatte nøjes med at beskyt-
tes ved et undervands Panserdæk. Disse Krav førte til Konstruktion af
de saakaldte Citadelskibe. Skibsbygningsmæssigt set er Citadellet det
samme som Kasematten, men den militære Forskel ligger deri, at
Citadellet beskytter Maskineriet, Kedlerne og tildels Ammunitionstrans-
porten, hvorimod Kasematten beskytter Skibets Hovedskyts. I det føl-
gende vil vi bibeholde denne Forskel, men samtidig bemærke, at i
Praksis bruges de to Betegnelser i Flæng.
Det mest deciderede Eksempel paa et kombineret Citadel- og
Taarnskib er »Inflexible« (1874). Længden var 97,5 m og Deplace-
mentet c. 11900 ts. Som vist i Fig. 351, har dette Skib et kun 33,5 m
langt Citadel med 610 mm tykt Panser, der dog blev anbragt i to Tyk-
kelser, se Fig. 351 c, der viser et lodret Snit gennem Panservæggen.
Skibets Ender var beskyttet af et 76 mm tykt Panserdæk, og det svære
Artilleri var anbragt i Drejetaarne efter Coles’ Princip, opstillet direkte
paa et overvands Panserdæk.
223. I dette Skib var Citadelpanseret af Jern, medens det 406 mm
tykke Taarnpanser var forfærdige! af det saakaldte Compoundpanser,
som bestod af valsede Jernplader med en udvendig Staalbelægning,
hvis Tykkelse var omtrent 73 af Pladens samlede Tykkelse. Dette Pan-
sers Modstandsevne var i Begyndelsen 1,25 Gange Smedejernspanserets,
hvilket Forhold senere blev bragt op til 1,7 paa Grund af Forbedringer
i Fabrikationen; om Betydningen af disse Tal se § 224.
Compoundpanseret blev benyttet i den engelske Marine fra 1874
til 1895, da det sidste Skib af »Royal Sovereign« Klassen blev færdigt.
Dets Indførelse betød imidlertid ikke en Forandring, men blot en videre
Udvikling af de Principper for Skibets og Artilleriets Beskyttelse, som
er paavist i det foregaaende; saaledes ser man af Fig. 357, der viser et