Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
s
280
Rumfanget for at give Tyngdepunktets Afstand fra den endelige
Faktor blivei' altsaa
389,08
Kølstykket og Stykket mellem VL, og VL5 er kombineret i Tab.
23. Beregningen svarer fuldstændig til Tab. 21 og kræver derfor ikke
nærmere Forklaring.
I Tab. 24 og 26 er vist Beregning af Rumfang og Tyngdepunkt
for henholdsvis Stykket mellem VL3 og VL5 og Stykket mellem VL2
°g VL4. Forskellen mellem disse Beregninger og Tab. 22 bestaar
kun deri, at Simpsons første Regel for Arealer og Momenter er an-
vendt i Stedet for Arealformel (5) og Momentformel (11).
I Tab. 25 er vist Kombination af Kølstykket og Stykket mellem
VL3 og VL5. I Tab. 27 er vist den tilsvarende Kombination af Styk-
ket mellem VL2 og VL( og Stykket op til VL(. Beregningerne falder
fuldstændig sammen med den i Tab. 23 viste.
275. Nedtrykningsvægten pr. 1 cm for de fem Konstruk-
tionsvandlinier er beregnet i Tab. 29, idet den Vægt, som kan trykke
Skibet 1 cm parallelt med vedkommende Vandlinie, er fundet under
den Forudsætning, at Skibet betragtes som en ret Cylinder ined Vand-
liniearealet som Grundflade og med 1 cm Højde. Den søgte Vægt i
ts bliver derfor for Østersøvand:
(Vandliniearealet i m3) x T-J-o- X 1,015 = Vandliniearealet x 0,01015.
Beregningen fremgaar af Tabellen.
Nedenstaaende Liste angiver tilnærmelsesvis Nedtrykningsvægten
pr. 1 cm i forskellige Skibe:
Eng. tredie Klasses Krydser. c. 7,5 ts.
— første — — c. 23
— Kampskib................ c. 22,5 -
Peder Skram................. 10,2 -
Tallene svarer naturligvis til hvert Skibs øverste Vandlinie.
276. Integratorberegning for Deplacementets Rumfang
°S Tyngdepunkt. Der gives selvfølgelig flere andre Beregnings-
metoder for Deplacementet end den ovenanførte, men denne maa
siges at være den lettest forstaaelige og hyppigst anvendte, naar man
ikke har en Amslers Integrator til Raadighed, thi ved dennes Hjælp
kommer man langt hurtigere til Resultatet.
En Integratorberegning for Deplacement og Tyngdepunkt op til
VL] er vist i Tab. 20. Linietegningens Spanterids lægges saaledes,
at VLj er sammenfaldende med Instrumentalisen, se Fig. 405, Føre-
stiften anbringes i Skæringspunktet mellem VLj og Spanteridsets Mid-
dellinie, hvorpaa man aflæser Tallene paa A- og M-Hjulet; derefter
føres Stiften rundt om Spt. 10 til Begyndelsesstillingen og to ny Af-