Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
282
Momentet af Déplacements op til f. Eks. Vandlinie WL m. H. t.
Kølens O. K. bliver følgelig:
(•y — h ,.x — OD
\ ydx = \ y dx — Areal OLD.
= 0 •'x = o
Dividerer man dette Moment (Areal OLD) med det tilsvarende
Deplacement, som repræsenteres af Længden WL, faar man Opdrifts-
centret B3s Højde over Kølens O. K.; heraf følger altsaa, at en Ordi-
nat til Kurven »B-Lodret«. er Middelordinat i det Areal, som /indes mel-
lem Abscisseaksen og Deplacementskurven tilvenstre for Ordinaten, og
ved Hjælp af denne Sætning kan man, uafhængigt af de tidligere
Beregninger, bestemme alle Punkter af Kurven »B-Lodret«.
Paa et passende Sted af Tegningen anbringer man en lodret
Linie, som mærkes Med Dybgangene som Ordinater og den be-
regnede langskibs Stilling af Vandlinietyngdepunkterne som Abscisser
tegner man derefter en Kurve, som i Reglen betegnes med »F-Lang-
skibs«, idet F er en hyppigt anvendt Betegnelse for et Vandlinieareals
1 yngdepunkt. Den langskibs Skala er i Reglen den samme som
Skalaen for Dybgangene.
Kurven mærket »B -Langskibs« har samme Ordinater som »F-
Langskibs«, men Abscisserne er naturligvis de respektive Opdrifts-
centrers langskibs Beliggenhed i Forhold til afsat i samme Maale-
stok som Dybgangene. Det vilde egentlig være naturligt til denne
Kurve at benytte de samme Ordinater som til »B-Lodret«, hvorved
man ogsaa vilde være i Stand til at kontrollere dens Form ved Hjælp
af de i § 278 omtalte Tangenter; men da disse Tangentkonstruktioner
endnu ikke er kendt paa Skibsværfterne, bliver denne Kurve altid
fremstillet paa den ovenfor angivne Maade, og een Kontrol paa
Kurvens Form kan man dog i alt Fald erholde derved, at dens Skæ-
ringspunkter med »F-Langskibs« skal have lodrette Tangenter, hvilket
bevises saaledes:
Lad V være det Volumen, som Skibet fortrænger, naar det fly-
der ved Vandlinie WL, hvis Areal er A, medens x er Afstanden fra
Ordinataksen gennem K til dette Volumens Opdriftscentruin B':1
(x,y), og f er Afstanden fra & til Vandliniearealets Tyngdepunkt
F3 (f, y). Synker nu Skibet et Stykke dy # WL, kan det ny Deplace-
ments Rumfangs Moment med Hensyn til & udtrykkes enten ved
(V + Ady) (x + dx) eller ved Vx-f-f Ady, altsaa:
(V + Ady) (x 4- dx) = Vx -|- f Ady
Vdx — Ady (f — x),
idet A dy dx bortkastes som uendelig lille af højere Orden. Følgelig bliver :
V dv
Â(f=ï)=dï=tg’........................<18>