Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 385 —
At bestemme Størrelsen af Hvirvelmodstanden har i over 100
Aar været et af de vigtige mekaniske Problemer, der er blevet be-
handlet af talrige Matematikere og Eksperimentatorer, uden at den
eksakte Løsning endnu er funden.
Det første Bidrag til Løsningen skyldes Newton under følgende
Form: Støder en vandret Vandstraale mod en fast, lodret Plan af
ubegrænset Størrelse, vil den spredes til alle Sider, og dens Bevægelse
standses fuldstændig i Strømretningen; man kan da finde Strømmens
I'ryk mod Planen ved Hjælp af Vandets Tab i Bevægelsesniængde.
Er saaledes A Strømmens Tværsnitsareal, v dens Haslighed pr. Sek.,
°g m Vandets Masse pr. Rumenhed, bliver Tabet i Bevægelsesniængde
lig Av niv i hvert Sekund; da dette Tab skal være lige stort med
Produktet af den standsende Modstand (Planens Reaktion R) og Tiden
(1 Sek.), faar man:
R = m A v2.
Denne Formel er bekræftet ved Forsøg; men Planens Areal skal
være mindst 10 A, i hvilket Tilfælde Vanddelene kan bringes til at
flyde ud til Siderne uden Hastighed i den oprindelige Retning.
Den af Euler opstillede Teori gaar derimod ud paa at finde del
Tryk, der udøves af en Vandsøjle, hvis Højde er saa stor, at en
Vandpartikel ved et frit Fald gennem denne Højde opnaar samme
Hastighed som den bevægede Flade; er dennes Hastighed v og Søj-
lens Højde h, bliver:
,—■ v2
v — |/2gh, o : h = —;
2g
<la Trykket paa Fladeenheden af denne Søjle er lig mg, faar man
2g
Paa en Flade af Arealet A :
R — fin Av2,
eller kun halvt saa stort et Tryk som efter Newtons Teori.
Ved begge Teorier er der de Mangler, at alle Vandpartiklerne an-
tages at møde Fladen under en ret Vinkel, samt at man ser bort fra
<len Forøgelse af Modstanden, der skyldes Trykformindskelsen paa
Hadens Bagside; som Følge heraf er alle senere Eksperimentatorer
gaaet ud fra, at Formlen for Trykket bør have følgende Udseende:
R = k m A v2,
hvor k er en Koefficient, for hvis Værdi der dog findes højst forskel-
lige Opgivelser, som svinger mellem 0,5 og 1,4.
355. I Aaret 1873 foretog den franske Marineingeniøi Joëssel
l'orsøg til Bestemmelse af Værdien for k samt Størrelsen af Hvirvel-
modstanden og Beliggenheden af det dynamiske Trykcentrum, naar
(len bevægede Flade dannede en vilkaarlig Vinkel med Bevægelses-