Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
411
Rorvinkel « = 0° 5° 10° 15° 20° 25° 30° 35° 40° 45°
Rankine : 11 sin2 a — 0 0,088 0,330 0,737 1,287 1,969 2,750 3,619 4,543 5,500
Weisbach: 34,5sin«(l — cosß) = 0 0,012 0,090 0,304 0,708 1,372 2,312 3,584 5,192 7,147
, 5,293 sin « Joessel: -—; — 0,2 -j- 0,3 sin « 0 2,040 3,646 4,934 5,982 6,846 7,562 8,160 8,661 9,082
Af denne Oversigt fremgaar, at Formlerne i det hele taget giver
højst forskellige Resultater, men at Forskellen mellem dem er mindst
ved Rorvinkler mellem 40 og 45 °.
I den allernyeste Tid er man gennem Forsøg med franske Tor-
pedobaadsjagere kommet til det Resultat, at man skal multiplicere Ror-
trykket, fundet efter Joëssel’s Formel for Hastigheder under 16 Knob/Ti-
men, med en Koefficient, der svinger mellem 0,4 og 0,8, og hvis Værdi
varierer i de forskellige Skibe med Agterskibenes Form; desuden for-
mindskes den lidt i det samme Skib, naar man forøger Hastigheden,
Borvinklen og Tiden for Rorets Drejning.
Opg. 160. Ved hvilke Rorvinkler vil Rankine’s og W eisbach’ s Form-
ler give Maksimum for Styremomentet?
375. Udført Arbejde ved Rorets Drejning. For at dreje
Roret fra en Bordestilling til den midtskibs Stilling skal Styremaskinen
overvinde Gnidningsmodstandene i Maskineriet, mellem Rortappene og
Rorløkkerne samt mellem Vandpartiklerne og Rorfladerne; men har
Skibet samtidig Fart, vil Trykket paa Roret hjælpe til ved Overvin-
delsen af disse Modstande, følgelig kan Styremaskinens Sekundenergi
ikke bestemmes gennem denne Bevægelse.
Drejer man Roret fra Midtstillingen til en Maksimumsvinkel a,
og ser man foreløbig bort fra ovennævnte Gnidningsmodstande, kan
det udførte Arbejde E findes saaledes, se Fig. 502:
E = C“Pxda.
Jo
Benytter man Rankine’s Formel, bliver:
E = 11 A V2 X C“'sin2 a da = 5,5 A V2 x (a' — sin a cos a').
Jo
Ved Anvendelse af W eisbach’ s Formel faar man:
E == 34,5 AV2 x j^sin a (1 — cos a) da = 34,5 AVa x(1 — cos a' — |sin2 a').
Ved disse to Formler betyder x Afstanden fra Roraksen til Roi--
fladens Tyngdepunkt.
Joëssel’s Formel giver følgende Resultat:
E = 5,293 AV3 b sin a da = 5,293 AV2 b (1 — cos «').
Dampstyremaskinens Konstruktion er i Reglen baseret paa den