Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer

— 9 — Konstruktionen kræver enten stor Højde fra Brobanen til Vandet eller meget høje Taarne, og de leddede Klapper sitrer stærkt under Færdselen. Ved en anden dobbelt Klapbro, der er udført i Chicago i 1895, søgtes Modstanden mod Broens Aabning formind- sket ved at forandre den glidende Friktion ved Tappen til en rullende, idet hver Klap hviler paa Segmentbuer og ruller tilbage paa disse, idet Broen aabnes (Fig. 12). Klapdragerne er forlængede bagud med en Klaphale, der bærer en Kontravægt afpasset saaledes, at det fælles Tyngdepunkt falder i Punkt a, og under Klaphalerne er fæstet Segmentbuer med dette Punkt som Centrum, saa at Klappen ved Træk i en Tandstang fæstet ved a kan rulle tilbage paa sine Gænger, medens Tyngdepunktet følger en vandret Linie. Konstruktionen medfører tillige den Fordel, at Klapperne trækkes tilbage fra Pillernes Forkanter og derved beskyttes mod Paasejling, og at Kælderrummene i Pillen til Klapha- lernes Bevægelse bliver forholdsvis smaa. Konstruktionen af denne Bro er angivet af Scherzer, som siden har anvendt samme Princip til en stor Mængde Klapbroer, særlig i Amerika; Fordelen ved Systemet ligger bl. a. i, at det kan anvendes til mange forskellige Drager- former. Fig. 13 viser som Eks. Drageren til en Jernbane- bro med meget lavtliggende Brobane, bygget over Chicago River. Den højtliggende Kontravægt (skraveret) skæmnier Udseendet meget. Fig. 14 viser et Forslag til Knippelsbro, som blev ud- arbejdet af Scherzer Brokompagniet, men ikke benyttet. Endnu skal nævnes en dobbelt Klapbro af 68 ft fri Aabning, bygget 1895 i Milwaukee, med en meget ejen- dommelig Ophængning af Klapperne, saaledes at deres Tyngdepunkter tevæge sig i vandrette Baner under Bro- ens Aabning (Fig. 15). Den fri Ende af Klapperne er støttet mod en Skraastiver AB forbunden med Klappen ved Charmeret B og drejelig om Punktet A paa Pillen temmelig dybt under Brobanen. Under Broens Aabning bevæger B sig altsaa paa en Cirkelbue om A, men idet B