Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer

c» I toren helst ligge nær ved Broen, da Tryktabet i Ledningen saa bliver mindre skadeligt. Det brugte Vand kan ved en Rørledning føres tilbage til Pumpen og bruges igen, hvad der kan blive nødven- digt, naar der er Fare for Frysning, og man for at und- gaa denne f. Eks. blander Vandet med Glycerin. Den hydrauliske Cylinder kan ved meget store Broer, eller naar Vandtrykket er lille, drive et Spil, hvis sidste Drevakse har Indgribning med Tandkransen paa Broklap- pen. Ved mindre Klapper og store Tryk kan paa hver Side af Klappen anvendes en vuggende Cylinder med Stempelstangen direkte koblet ti! en Krumtap paa Klap- dragerne, saaldes at Udvekslinger og Tandkrans bortfalder. Anvendelsen af Elektricitet vil byde endnu større For- dele med Hensyn til Overførelse af Kraften og kan blive billig, hvis der allerede foreligger en elektrisk Kraftstation. — Anvendelse af direkte Damp vil som Regel kræve en Dampmaskine ved hver Ende af Broen. Med Hensyn til den Kraft, der skal være disponibel til Broens Aabning og Lukning kan bemærkes, at Tiden til Oplukningen nødig skal være længere for en stor end for en lille Bro — i Reglen et halvt til et helt Minut for hver Bevægelse, saa Kraftforbruget vokser stærkt med Klapper- nes Spændvidde, baade fordi Friktionsmodstanden tiltager med Vægten, og fordi Vindtrykket bliver større. Jo større Broklappen bliver, desto vigtigere bliver det at anbringe passeéde Standsningsapparater, f. Eks. hydrauliske Puffer, for at det ikke skal være nødvendigt at arbejde med af- tagende Hastighed og saaledes spilde Tid. Det vil dog her føre for vidt at komme nærmere ind paa de specielle maskinelle Spørgsmaal vedrørende Friktionsmodstanden og Arbejds- og Ornsætningsorganerne. § 3. Konstruktionen. Broklappen byggedes i ældre Tider i Reglen af Træ, nu anvendes næsten altid Jern, i alt Fald ved større Spændvidder.