Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer

S 12 advendende Part af Kæden ved at føres i en Cirkujær Bane med Klappens Omdrejningsakse til Centrum (Fig. 21). Til denne Part af Kæden befæstes Klaphale og Kontravægt, og Bevægelsen foregaar ved at lade den øverste Kæde- skive virkefsom Drev (Foldingbridge i Chicago). Ved Broer med vandret Tyngdepunktsbevægelse, som de nyeste amerikanske Konstruktioner, erstattes Tandkran- sen naturligt af en Tandstang — i Regelen en for hver Hoveddrager — der glider mellem Lederuller og bevæges ved Drev efter et større eller mindre Antal Udvekslinger fra en hurtiggaaende Motor. Til Bevægelsen af hver enkelt Klap behøves kunden Motor, men for at undgaa en Skævtrækning af Klappen maa der være anbragt Tandkrans eller Kædeskiver og Kæde ved begge Sider af Broen, og Bevægelsen udføres ved to Drev paa fælles Akse. Som Drivkraft benyttes Haandkraft — ved smaa Broer og som Reservekraft — Damp, Vandtryk eller Elektricitet. Vandtryk kan i mange Tilfælde være fordelagtigt, ofte vil man i Byer med Vandværk kunne benytte Drikkevandet, da dette i Reglen har tilstrækkeligt Tryk til at drive en lille Vandsøjlemaskine, saa man har en billig og altid dis- ponibel Kraft. Ved store Broer, hvor Forbruget af Drikke- vand maaske vilde blive for stort, fordi dettes Tryk sjæl- dent overstiger 35 m Vandsøjle, kan det være fordelagtigere at bygge særlige Pumpeværker for stort Tryk (50—70Atm.). Et hydraulisk Maskineri vil nemlig have den væsentlige Fordel frem for direkte anvendt Damp, at »man ved Hjælp af en Akkumulator kan opsamle en betydelig Kraft mellem to paa hinanden følgende Oplukninger af Broen, saa at man ved et forholdsvis svagt Maskineri kan foretage Aab- ning og Lukning meget hurtigt under en stærk, men kort- varig Kraftudfoldelse. Endelig er det meget nemt at for- plante Kraften gennem Trykledninger, der eventuelt kan sænkes ned langs Bunden af Løbet, saa at Broen kan drives fra en nogenlunde fjerntliggende Maskinstation, der indeholder Pumpe og Akkumulator. Dog bør ^Xkkumula-