Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer

11 naar den fæstes paa Klappen, medens Lederullen er fast. Efter dette omvendte Princip, der er vist skematisk i Fig. 16, er der ligeledes i Milwaukee bygget en Klapbro i 1896. I en Klapbro maa Aksen for Klapperne som Regel lægges vinkelret paa Broens Længderetning- Skal man overdække et Skibsløb, hvis Midtlinie danner en spids Vinkel a — (Fig. 17) — med Broens Længderetning, med en Bro med 2 Klapper, maa Afstanden mellem Akserne a a være lig Bredden af Skibsløbet maalt i Broens Længde- retning 4- Broens Bredde multipliceret med c o t a, men Vægten af Klapperne kan indskrænkes noget ved at gøre Aksen kortere end Broens Bredde og give Klapperne et dertil svarende Indsnit, der udfyldes med fast Brobane. Se f. Eks. Børsbroen ved Københavns Havnebane. § 2. Bevægemekanismen. Bevægelsen kan iværksættes ved dobbelte Kædetræk, der paavirker Klappens Forlængelse, saa alt højt opstaa- ende Maskineri kan undgaas (Fig. 18), eller ved at an- bringe paa Klappen et Stykke af en Tandkrans, hvori Drev griber ind, som kan drejes enten ved Haandkraft eller ved Hjælp af et Spil; eller oftere ved Maskinkraft, Damp- eller Vandtryk eller Elektricitet. Tandkranssektoren har i alle Tilfælde sit Centrum i Klappens Omdrejnings* ! akse, men den specielle Indretning kan være forskellig. Naar Kontravægten dypper ned i Vandet, o: ved ringe Højde af Broen og aabne Understøtninger, vil tnan an- vende en Tandkrans med temmelig lille Diameter for at undgaa, at Maskineriet bliver vaadt, og faar altsaa et stort Tandtryk (Fig. 19). Naar Forlængelsen af Klappen og Kontravægten derimod bevæger sig i en tør Kæde i en Murpille, kan man bruge en Tandhjulssektor af stor Dia- meter (Fig. 20) og derved formindske Tandtrykket (Tower bridge i London). Endelig kan Bevægelsen udføres ved en Kæde uden Ende, der føres over to Kædeskiver, saaledes at den ned'