Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer
Forfatter: Alfred Lütken
År: 1918
Forlag: Hellerup Bogtrykkeri (J. Henriksen)
Sted: Hellerup
Sider: 73
UDK: 624.21 Lüt
Grundlag For Forelæsninger Paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 30 —
i § 2 beskrevne bevægelige Understøtninger, idét det dog
maa bemærkes, at Enden af Bagfløjen ved en basculeret
Bro i Reglen skal kunne udføre en større Bevægelse end
Enderne af en symmetrisk, dobbeltfløjet Bro.
Lægges Omdrejningstappen i Midtlinien, kan Bascule-
ringen ogsaa fremkaldes ved at løfte Tappen — ved Skrue-
eller Vandtryk — naar man opgiver at benytte Løbehjul i
Basculeringsaksen til Støtte for Broen under Drejningen,
og da kan efter Omstændighederne enten Brugen af andre
bevægelige Understøtninger for Bagfløjen falde helt bort,
eller deres Bevægelighed i alt Fald indskrænkes ret bety-
deligt. Som Eksempel paa en saadan Konstruktion kan
anføres Drejebroerne ved Rensborg over Nordøstersøkana-
len, to Jernbanebroer og en Vejbro. En af de første er
skitseret i Fig 45. Broen indeholder en Forfløj paa ca.
60 m og en Bagfløj paa ca. 40 tn Spændvidde og støttes
i lukket Tilstand af faste Lejer paa Pillerne a, b og c, af
hvilke b er Svingpillen, medens c ligger ca. 4 m indenfor
Bagfløjens Ende.
Helt ude ved Enden bærer Bagfløjen ved hver Side et
Hjul, for hvilke der er bygget en fra Endepillen d udgaa-
ende cirkulær Bane med Svingpillens Akse som Centrum.
I denne Akse er stillet en hydraulisk Cylinder, hvis Stem-
pel danner Omdrejningstappen, og hvormed hele Broen
løftes ca. 15 cm. Ved Belastning af Bagfløjen er det fæl-
les Tyngdepunkt flyttet lidt ud i denne, saa Broen bascu-
lerer under Løftningen; den løftes af Understøtningerne a
og b, men hviler paa Lejerne c, indtil Hjulene ved d ere
sænkede ned paa deres Baner og ved videre Løftning
overtager Belastningen fra c, saa Broen frigøres til Drej-
ning og kan aabnes stadig hvilende paa tre Punkter. Da
Broen er skæv, behøver den kun at drejes ca. 70 °.
Ved Broer, der ere forsynede med hydraulisk Tap, er
denne undertiden bleven indrettet til at løfte Brofløjen en
Del højere end nødvendigt for at frigøre den til Drejning;
derved vil man ofte kunne skaffe Smaafartøjer uden Mast
og Pramme fri Passage uden at behøve at svinge Broen
Rd; den virker altsaa i slige Tilfælde som Klapbro.