ForsideBøgerBrobygning II : 3die Afsnit: Bevægelige Broer

Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer

Brokonstruktioner Brobygning Broer & Konstruktioner

Forfatter: Alfred Lütken

År: 1918

Forlag: Hellerup Bogtrykkeri (J. Henriksen)

Sted: Hellerup

Sider: 73

UDK: 624.21 Lüt

Grundlag For Forelæsninger Paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
— 30 — i § 2 beskrevne bevægelige Understøtninger, idét det dog maa bemærkes, at Enden af Bagfløjen ved en basculeret Bro i Reglen skal kunne udføre en større Bevægelse end Enderne af en symmetrisk, dobbeltfløjet Bro. Lægges Omdrejningstappen i Midtlinien, kan Bascule- ringen ogsaa fremkaldes ved at løfte Tappen — ved Skrue- eller Vandtryk — naar man opgiver at benytte Løbehjul i Basculeringsaksen til Støtte for Broen under Drejningen, og da kan efter Omstændighederne enten Brugen af andre bevægelige Understøtninger for Bagfløjen falde helt bort, eller deres Bevægelighed i alt Fald indskrænkes ret bety- deligt. Som Eksempel paa en saadan Konstruktion kan anføres Drejebroerne ved Rensborg over Nordøstersøkana- len, to Jernbanebroer og en Vejbro. En af de første er skitseret i Fig 45. Broen indeholder en Forfløj paa ca. 60 m og en Bagfløj paa ca. 40 tn Spændvidde og støttes i lukket Tilstand af faste Lejer paa Pillerne a, b og c, af hvilke b er Svingpillen, medens c ligger ca. 4 m indenfor Bagfløjens Ende. Helt ude ved Enden bærer Bagfløjen ved hver Side et Hjul, for hvilke der er bygget en fra Endepillen d udgaa- ende cirkulær Bane med Svingpillens Akse som Centrum. I denne Akse er stillet en hydraulisk Cylinder, hvis Stem- pel danner Omdrejningstappen, og hvormed hele Broen løftes ca. 15 cm. Ved Belastning af Bagfløjen er det fæl- les Tyngdepunkt flyttet lidt ud i denne, saa Broen bascu- lerer under Løftningen; den løftes af Understøtningerne a og b, men hviler paa Lejerne c, indtil Hjulene ved d ere sænkede ned paa deres Baner og ved videre Løftning overtager Belastningen fra c, saa Broen frigøres til Drej- ning og kan aabnes stadig hvilende paa tre Punkter. Da Broen er skæv, behøver den kun at drejes ca. 70 °. Ved Broer, der ere forsynede med hydraulisk Tap, er denne undertiden bleven indrettet til at løfte Brofløjen en Del højere end nødvendigt for at frigøre den til Drejning; derved vil man ofte kunne skaffe Smaafartøjer uden Mast og Pramme fri Passage uden at behøve at svinge Broen Rd; den virker altsaa i slige Tilfælde som Klapbro.