Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer
Forfatter: Alfred Lütken
År: 1918
Forlag: Hellerup Bogtrykkeri (J. Henriksen)
Sted: Hellerup
Sider: 73
UDK: 624.21 Lüt
Grundlag For Forelæsninger Paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
N>‘
O
l
44), hvormed Bagfløjen støttes under Drejningen, sænkes
ned paa deres Baner. Desuden maa Broen være støttet
af Hjul B, anbragte i Basculeringsaksen. Ved Broer med
Tappen i Midtlinien kan her anvendes to Hjul eller slet
ingen; ved Broer med Tappen i Kanten maa altid anven-
vendes et Hjul i den modsatte Kant af Broen.
Ved Basculeringen løftes den frie Ende af Forhøjen op
fra sine Lejer, saa at man bliver fri for der at anbringe
bevægelige Understøtninger, hvilket navnlig er en Fordel
med Hensyn til Broens Manøvrering, da der saa ikke be-
høves Mandskab ved Enden af Forfløjen til andet end
Afspærring af Færdselen over Broen. Derfor er Bascule-
ring ogsaa bleven anvendt ved mange moderne enkeltfløj-
ede Drejebroer og kan nærmest betragtes som et karakte-
ristisk Konstruktionstræk for saadanne Broer, uagtet de
altid bygges med Jerndragere, saa at man let overspænder
brede Skibsløb, uden at Dragerne behøver Støtte paa
Midten ved Stivere.
For at Basculeringen kan foregaa, maa Tappen, som
helt eller delvis bærer Broen, have conveks Overflade med
lidt mindre Radius end Panden, ligesom ogsaa Hylstret,
der omslutter Tappen, og hvorved Brodragerne er ophængte
i Panden, maa have det fornødne Spillerum. Ved Broer
med Tappen i Midtlinien har man principielt samme Fri-
hed til at fordele Brovægten mellem Tappen og de under-
støttende Løbehjul i Basculeringsaksen; men som Regel
bærer Tappen vistnok langt den overvejende Del af Væg-
ten, da det ikke er praktisk at give hvert enkelt Hjul for
stor Belastning. Ved Broer med Kanttap maa under alle
Omstændigheder Halvdelen af Vægten bæres af Støttehjulet
ved den modsatte Side af Broen, og her kan man natur-
ligvis lige saa godt anbringe endnu et Hjul til at bære
den anden Halvdel ved samme Side som Tappen, saa at
denne væsentlig tjener til at styre Broen under Drejningen.
Ved Broer med Midtertap kan og ved Broer med Kanttap
maa der anbringes bevægelige Understøtninger ved Enden
af Bagfløjen, saaledes at Basculeringen foregaar, idet disse
Understøtningerfjernes. Dekan være byggede analoge med de