Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer

to 00 saavel faste, der alene bruges, naar Broen er lukket, som Hjul, der tillige kan støtte Broen under Drejningen, og for hvilke der paa Platformen bygges cirkulære Baner med Omdrejningstappen som Centrum. Ved Belastning af Bag- fløjen maa Tyngdepunktet af hele Broen flyttes inden for Tappen; men det vil selvfølgelig altid komme til at ligge nærmere ved Tappen end ved Fløjens Bagende, saa at de her anbragte Hjul faa ret lille Belastning og ringe Tap- friktion. Med Hensyn til Konstruktionen skal bemærkes, at min- dre Broer ere bievne byggede af Træ, og at man har tilvejebragt større Spændvidde af Forfløjen ved at støtte den under Midten ved Hjælp af Stivere, f. Eks. en ved hver Side af Broen, stemmende mod et Underslag under Fløjens Strækbjælker (Fig. 41). Disse Stivere er hver for sig fæstede med Pap og Trækbaand til en Kranstamme — med Sportap forneden og forankret Halsleje foroven — medens de frie Ender af Stiverne i Reglen ere forbundne ved en Stang med Charnierer i begge Ender, saa de ved Broens Drejning kan medtages samtidig af en Arm paa Broen og lægge sig over hinanden i en Niche i Muren, medens Broen føres ind over Platformen (Fig. 42). Man har endog haft enkelte Eksempler paa, at hele Drejebroen har bestaaet af to saadanne Kraner med vandrette Udlæggere som Strækbjælker i en Bro — der f. Eks. skulde bære et Skinnespor — med leddede Tværforbindelser mellem Ud- læggerne, som ikke forhindrede Drejningen om de to Akser — og maaske en let Løbebro paa Konsoller langs den ene Side. For at Drejningen af en Bro støttet paa Stivere skal kunne foregaa, er det imidlertid nødvendigt, at Broen frigøres for Stiverne, og dette har man iværksat ved at indrette Broen til at vippe eller basculgre om en Linie gennem Omdrejningstappen vinkelret paa Broens Længde- retning. Broen maa da under Enden af Bagfløjen have en bevægelig Understøtning, der er virksom, naar Broen er lukket, men fjernes, naar den skal aabnes. Samtidig vipper Broen saa om.Tappen og de Hjul A (Fig. 43 og