Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer

 — 27— Haandkraft, og første Drevakse ender da gerne som en firkantet Tap, der gaar op gennem Brodækket, og hvor- paa man sætter en T-formet Nøgje, der drejes af to Mand. Undertiden udføres hele Drejespillet dobbelt eller forsynes i hvert Fald med to første Drevakser, saa at fire Mand kan bruges til Drejningen. Modstanden mod Drejningen hidrører dels fra Tap- og Tandfriktionen, dels fra Vind« trykket, der kan blive ret betydeligt, naar Vinden blæser under en spids Vinkel med Broens Længderetning, saa at den Fløj, der svinger ud mod Vinden, faar fuldt Tryk, medens den anden Fløjende ligger i Læ af den faste Bros Dragere. Ved større Broer anvendes mest Maskinkraft til Drej- ningen, enten — som bemærket — Vandtryk, der gennem en Maskine med f. Eks. tre vuggende Cylindre bevæger første Drevakse eller ved Damp. § 3. Drejebroer med enkelt Fløj. Hvor Forholdene medføre, at en Drejebro med enkelt Fløj kun ved sin Mangel paa Symmetri skiller sig fra en dobbeltfløjet Bio og altsaa bestaar af en længere Forfløj og en kortere Bagfløj, hvilende paa en fritstaaende Sving- pille, der kan man i Henseende til Dragernes Konstruktion og Understøttelse følge de for dobbeltfløjede Broer omtalte Principper, saa at den eneste Forskel bliver, at Dragerne er usyminetriske, og at man ved Ballast i Bagfløjens Bro- bane maa flytte Tyngdepunktet hen til Omdrejningstappen. Ballasten kan bestaa af Jern eller Murværk f. Eks. murede Kapper mellem Tværbjælkerne. Det er naturligvis nærmest en Smagssag, om man vil kalde saadanne Broer enkelt- eller dobbeltfløjede. Den særlig karakteristiske, enkeltfløjede Drejebro frem- kommer, som bemærket i § 1, naar Broen ikke har frit- staaende Svingpille, men Omdrejningstappen er anbragt paa en Landpille, saa Bagfløjen bevæger sig over en Platform paa denne Pille, og man eventuelt kan benytte hele Bagfløjens Længde til Anbringelse af Understøtninger,