Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer

— 26 man anvender da ofte Vandtryk akkumuleret til 50 à 70 atm. I Reglen benyttes Vandtrykket da til en kortvarig Løftning af hele Brofløjen, hvorved Lejerne, som bærer Broen i lukket Stilling, aflastes og let skydes til Side, saa at Broen atter kan sænkes ned, dels paa Tappen, dels paa Rullesystemet. Man har Eksempler paa, at denne Løftning udføres ved en enkelt hydraulisk Presse, hvis Stempel bærer Omdrejningstappen, eller hvis Stempel selv danner Tap, saaledes at Brofløjen under denne Løftning hviler udelukkende paa Tappen, men derefter sænkes ned paa Rullesystemet og under Drejningen hviler alene paa dette. Man har ogsaa Eksempler paa, at Løftningen foregaar ved hydrauliske Stempler under Dragerenderne, eller baade under disse og Tappen. Maskiner og Pumper til Akkumulering af Vandtrykket kan installeres paa selve Drejebroen, f. Eks. paa en Plat- form hvilende paa Midten af Dragerhovederne eller i Land, mededs selve Akkumulatoren ofte indrettes i Svingpillen. Naar hydraulisk Kraft benyttes til Brofløjens Frigørelse, anvendes den som Regel ogsaa til Drejningen. Endnu skal bemærkes, at for saa vidt man anvender en Løftning af Brofløjen ved Omdrejningstappen, kan dette ogsaa ske paa anden Maade end ved en hydraulisk Presse. Man kan saaledes skrueskære et Stykke af Tappen og ophænge den i sin Møttrik, der forenes som et Nav i et Tandhjul, der drejes med en Skrue uden Ende: dette kan dog næppe benyttes ved større Broer. Lignende Bevæ- gelsesmekanisme kan naturligvis ogsaa benyttes ved Ende- understøtningerne. Broens Drejning iværksættes i Reglen ved Tandhjuls- forbindelser, da man derved kan opnaa den største Man- øvrefrihed. Paa Svingpillen anbringes en fast Tandkrans med udvendige eller indvendige Tænder, og i denne Krans indgribes det sidste Drev af et Spil med lodrette Akser befæstet paa Broen, f. Eks. mellem to Tværbjælker. Om- sætningsforholdene mellem første og sidste Drev beror paa den disponible Kraft. Til mindre Broer kan benyttes