Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer
Forfatter: Alfred Lütken
År: 1918
Forlag: Hellerup Bogtrykkeri (J. Henriksen)
Sted: Hellerup
Sider: 73
UDK: 624.21 Lüt
Grundlag For Forelæsninger Paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 25 —
Tromlen. Nu er ab = 2 bc, altsaa bliver Trykket i de tre
Punkter a lige store og hver lig x/i3 G. Ogsaa hvor et
saadant fuldstændigt Rullesystem anvendes, kan en Del af
Vægten bæres af Tappen.
De bevægelige Endeunderstøtninger kan udføres paa
flere Maader. Ved ganske lette Broer kan anvendes Kilet,
der ved Hjælp af Skruer skydes ind under Dragerenderne,
naar de skal støttes. Lettere Bevægelse opnaas ved at
anvende lodrette Skruer, i Reglen to for hver Dragerende,
stillede symmetrisk om dens Midtplan. Møttrikkerne er
fæstede paa Drageren, og Skruespindlerne bære hver et
Tandhjul, som drives af Drev med lodrette Akser og af
saa stor Længde, at Indgribning bibeholdes under Skruens
Sænkning. Drevakserne bære koniske Hjul, der drives ved
en fælles, vandret Haandsvingsakse. Endelig har man og-
saa anvendt ekscentriske Skiver, der bære et Stykke Tand-
krans, saa de kan drejes ved et Drev, der direkte eller
efter yderligere Udveksling bevæges ved en Kædeskive og
en Gall’s Kæde. Eller Ekscentrikkerne bevæges ved Vin-
kelvægtstænger og Trækstænger.
Ved Jernbanebroer vil det i Reglen være nødvendigt
ved Siden af de bevægelige Understøtninger at have Skud-
rigler, der paa Drejefløjen skydes ind i Huller i de tilstø-
dende* faste Brobaner for at sikre Skinnestrengens rigtige
Stilling, med mindre de bevægelige Understøtninger er
saaledes byggede, at de ikke blot løfte Dragerenderne,
men ogsaa holde dem fast imod vandrette Tryk tværs paa
Broens Længderetning. Til Standsning af Brofløjen an-
vendes undertiden fjedrende Puffer.
Endelig skal det bemærkes, at man undertiden har an-
vendt lignende bevægelige Understøtninger for Hoveddra-
gerne ved Svingpillen, saaledes at Broen i lukket Tilstand
slet ikke belaster Tappen eller Rullerne; man opnaar der-
ved simplere Forudsætninger for Dragerberegningen og
lettere Tværforbindelser, da Vægten, der skal overføres til
Tap og Ruller, bliver mindre og altid virker symmetrisk.
Naar Brofløjen er tung, vil Fjernelsen og Anbringelsen
af de bevægelige Understøtninger kræve stor Kraft,, og