ForsideBøgerBrobygning II : 3die Afsnit: Bevægelige Broer

Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer

Brokonstruktioner Brobygning Broer & Konstruktioner

Forfatter: Alfred Lütken

År: 1918

Forlag: Hellerup Bogtrykkeri (J. Henriksen)

Sted: Hellerup

Sider: 73

UDK: 624.21 Lüt

Grundlag For Forelæsninger Paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
— 25 — Tromlen. Nu er ab = 2 bc, altsaa bliver Trykket i de tre Punkter a lige store og hver lig x/i3 G. Ogsaa hvor et saadant fuldstændigt Rullesystem anvendes, kan en Del af Vægten bæres af Tappen. De bevægelige Endeunderstøtninger kan udføres paa flere Maader. Ved ganske lette Broer kan anvendes Kilet, der ved Hjælp af Skruer skydes ind under Dragerenderne, naar de skal støttes. Lettere Bevægelse opnaas ved at anvende lodrette Skruer, i Reglen to for hver Dragerende, stillede symmetrisk om dens Midtplan. Møttrikkerne er fæstede paa Drageren, og Skruespindlerne bære hver et Tandhjul, som drives af Drev med lodrette Akser og af saa stor Længde, at Indgribning bibeholdes under Skruens Sænkning. Drevakserne bære koniske Hjul, der drives ved en fælles, vandret Haandsvingsakse. Endelig har man og- saa anvendt ekscentriske Skiver, der bære et Stykke Tand- krans, saa de kan drejes ved et Drev, der direkte eller efter yderligere Udveksling bevæges ved en Kædeskive og en Gall’s Kæde. Eller Ekscentrikkerne bevæges ved Vin- kelvægtstænger og Trækstænger. Ved Jernbanebroer vil det i Reglen være nødvendigt ved Siden af de bevægelige Understøtninger at have Skud- rigler, der paa Drejefløjen skydes ind i Huller i de tilstø- dende* faste Brobaner for at sikre Skinnestrengens rigtige Stilling, med mindre de bevægelige Understøtninger er saaledes byggede, at de ikke blot løfte Dragerenderne, men ogsaa holde dem fast imod vandrette Tryk tværs paa Broens Længderetning. Til Standsning af Brofløjen an- vendes undertiden fjedrende Puffer. Endelig skal det bemærkes, at man undertiden har an- vendt lignende bevægelige Understøtninger for Hoveddra- gerne ved Svingpillen, saaledes at Broen i lukket Tilstand slet ikke belaster Tappen eller Rullerne; man opnaar der- ved simplere Forudsætninger for Dragerberegningen og lettere Tværforbindelser, da Vægten, der skal overføres til Tap og Ruller, bliver mindre og altid virker symmetrisk. Naar Brofløjen er tung, vil Fjernelsen og Anbringelsen af de bevægelige Understøtninger kræve stor Kraft,, og