Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer
Forfatter: Alfred Lütken
År: 1918
Forlag: Hellerup Bogtrykkeri (J. Henriksen)
Sted: Hellerup
Sider: 73
UDK: 624.21 Lüt
Grundlag For Forelæsninger Paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 24 —
Konstruktion, som anvendes ved store Drejeskiver, kun
beregnet for langt større Vægte. Idet denne Tapkonstruk-
tion er bestemt til at bære hele — eller dog største Delen
— af Vægten, tilføjes blot for at være sikret mod Væltning
4 Løbehjul under Broen, 2 under Hoveddragerne og 2 i
Broaksen, de have Lejer paa Broen og løbe paa en ring-
formet Bane paa Pillen. Vægtfordelingen mellem Tap og
Løbehjul reguleres ved de Bolte, hvormed Navet ophæn-
ges i Panden.
Hvis Tappen al-teaa skal tjene til Styring, kan Panden
undværes, og Navet, der er fastboltet til Tværbjælkerne,
kan være lettere og slutte tæt om Tappen eller blot give
Plads til en Metalforing. Vægten skal nu bæres af Rulle-
systemet, som derfor bestaar af et stort Antal koniske
Ruller saaledes formede, at Keglernes Toppunkter falder i
Broens Omdrejningsakse. De rulle mellem to Baner, en
paa Svingpillen og en paa Broen, saa Tapfriktion undgaas.
Lejerne for Rullerne samles i en udvendig og en indven-
dig Ring, der styrer deres Bevægelse og er styrede ved
radiale Trækstænger fæstede til en Ring, der kan glide om
Tappen eller dens Sko (Fig. 39). Banen, der er fæstet til
Broen, kan enten være en Støbejernsring, der modtager
Belastningen gennem et System af tætliggende Tværdra-
gere eller sekundære Længdedragere, eller en høj, støbt
eller nittet Krans eller Tromle af tilstrækkelig Bæreevne til
at modtage Trykket af Overbygningen og fordele det over
et tilstrækkelig stort Antal Ruller.
Ved amerikanske Drejebroer, hvor en saadan Tromle
med Rullesystem ofte anvendes, tilstræbes som Regel en
• god Fordeling af Brofløjens Vægt over Tromlen. Som
Eksempel viser Fig. 40 skematisk en Fordeling over 12
Punkter a af TmuiSw Hoveddragerne H bæres af Tvær-
bjælkerne T, der atter bæres af Bjælkerne bb parallelle
med Hoveddragerne, saa Reaktionen i Punkterne b bliver
G, naar G er Brofløjens Egenvægt. Lejet b hviler paa
en kort Bjælke, hvis ene Endepunkt a hviler paa Tromlen,
medens det andet, c, hviler paa en Bjælke af Længde lig
Tromlens Radius, og sidstnævntes Bjælke hviler igen paa