Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer
Forfatter: Alfred Lütken
År: 1918
Forlag: Hellerup Bogtrykkeri (J. Henriksen)
Sted: Hellerup
Sider: 73
UDK: 624.21 Lüt
Grundlag For Forelæsninger Paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
heden af Dragerberegningen, naar de betragtes som kon-
tinuerlige, og der findes i Amerika Eksempler paa, at
Konstruktører for at undgaa denne Usikkerhed har bygget
Drejebrodragere, der, naar Broen er lukket, hver bestaar
af to simpelt understøttede Dragere (Fig. 37), hvis Over-
dele, naar Broen skal aabnes, spændes sammen ved et
Led a—a af foranderlig Længde. Dette Led kan bestaa
af to Dele, der begge har Charnierer i Midten, som kan
fjernes fra hinanden ved en Skrue med højre og venstre
Gevind. Dette Led spændes saa vidt, at begge Drager-
ender løftes paa deres Understøtninger, saa Brofløjen der-
med er frigjort til Drejning. I enkelte Tilfælde har man
endelig kilet Dragerenden saa højt op, naar Broen er luk-
ket, at Svingpillen fuldstændig aflastes, og Drageren altsaa
bliver simpelt understøttet, men faar den dobbelte Spænd-
vidde. X
Ved alle kontinuerlige Dragerkonstruktioner kan Bro-
klappens Frigørelse til Drejning kun foregaa ved Hjælp af
bevægelige Understøtninger, der i Reglen anbringes ved
begge Ender, undertiden tillige paa Svingpillen.
Den almindeligste Ordning ved middelstore Broer er
sikkert den, at Understøtningsmaaden paa Svingpillen er
uforanderlig, og Frigørelsen iværksættes ved at fjerne
Endeunderstøtningerne, saa at Dragerenden sænker sig,
og hele Fløjens Vægt bæres af Svingpillen. Understøt-
ningen paa denne bestaar dels kappen, hvorom Drejningen
foregaar, dels af et Rullesystem. Vægten kan være for-
skellig fordelt, enten hovedsagelig hvilende paa Tappen,
saa Rullerne væsentlig tjener til Sikkerhed mod Væltning,
eller udelukkende hvilende paa Rullerne, saa Tappen kun
tjener til Styring.
Tappen er i Reglen af Staal og anbragt i en Støbe-
Sko, hvori den kan indstilles fint ved Hjælp af Dobbelt-
kiler. Paa Tappen hviler en Pande af Støbestaal, ofte med
indlagt Broncefor, og i denne Pande er Brofaget ophængt
ved 3—8 eller flere stærke Bolte ved Hjælp af et Støbe-
jerns Nav, der er fastboltet mellem to Tværdragere og
deres Afstivninger (Fig. 38), altsaa i det hele en lignende