Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer

22 — $ 2. Drejebroer med dobbelt Fløj. Ganske smaa Broer kan udføres af Træ, f. Eks. med fortandede Strækbjælker, af hvilke de yderste har opadvendt Armatur, der bærer den aabnede Bro, medens samtlige Bjælker for hver Broaabning kan have nedadvendende Armatur. Ved større Broer — og nu ogsaa ved smaa — anven- des Jern. Brofløjen indeholder da sædvanlig to Hoved- dragere forbundne ved Tværdragere og Brobane paa sæd- vanlig Maade. Da hele Egenvægten imidlertid ofte skal kunne overføres til Svingpillen gennem de midterste Tvær- dragere, og disse altsaa blive meget svære, søger man saa vidt muligt at undgaa for stor Afstand mellem Hoved- dragerne; ved Vejbroer med rigelig Konstruktionshøjde lægges Dragerne saaledes ved Randene af Kørebanen med udvendige Trottoirkonsoller, med mindre Spændvidden og dermed Dragerhøjden er saa stor, at Stabiliteten for Vind- tryk kræver større Dragerafstand. Hvor Konstruktionshøjden ikke er rigelig og Spænd- vidden stor, lægges Brobanen ved Dragerfoden, og dermed er jo som Regel den mindste Dragerafstand bestemt. Dragerne skal kunne bære Brofløjens Egenvægt, naar de alene er støttede paa Midten, og det er derfor meget almindeligt at anvende større Dragerhøjde paa Midten end ved Enderne. For den tilfældige Belastning støttes Dra- geren Herimod tillige ved begge Ender og bliver altsaa i Almindelighed kontinuerlige Bjælker paa tre Understøtnin- ger. Man har anvendt Parallelgitterdragere (Chr. IXdes Bro, Limfjordsbroen), parabolske Dragere, som Pladejerns- drageren i Jernbanebroen over Guldborgsund eller som Gitterdrager i Masnedsundbroen eller endelig polygonale Dragere (Trapezdragere, almindelige i Amerika) se f. Eks. Fig. 36. Ikke blot Dragerens Styrke, men ogsaa dens Stivhed er vigtig og influerer paa Konstruktionen af de bevægelige Understøtninger, der maa fjernes, naar Broen skal aabnes, idet Dragerens Bøjningslinie forandres med Understøtningsmaaden. Paa den anden Side vil Under- støtningernes Bevægelighed let kunne formindske Sikker-