Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer

eo co hører to saadanne Cylindre, en til Aabning og en til Luk- ning, der altsaa vekselvis er i Arbejde. De monteres sæd- vanlig parallelt med hinanden i en Fordybning i Platformen. Drejepillen for en enkeltfløjet Drejebro skal, som alt bemærket, indeholde en Platform, der afgiver Understøt- ning for Tappen, for Banerne, for Støttehjulene og for Bevægemekanismen. Da Tapfordelingen er meget ulige, vil Fundamenterne for Platformens forskellige Dele ofte blive ført ned til forskellige Dybder, og det er i det hele taget kun ved nogenlunde smaa Broer med korte Bagfløje, at Platformen fremtræder som et sammenhængende Byg- ningsværk, der da i Reglen begrænses ved en Ringmur, for saa vidt Brobanens Højde svarer til Højden af det omgivende Terrain. Tidligere benyttedes denne Ringmur til at sikre Broen mod Tipning ved en tilfældig Overbe- lastning af Forfløjen under Drejningen; en stærk Tap paa Enden af Bagfløjen griber ind og bevæger sig i en vand- ret udhugget Rille i Ringmuren. Er Broen indrettet til Basculering, gøres Rillen vertikal paa det Sted, hvor Tap- pen befinder sig under Basculeringen. Denne Sikring har næppe saa stor Betydning ved moderne Jernbroer, hvis større Totalvægt i sig selv byder Sikkerhed mod tilfældig Overbelastning under Drejningen. § 4. Dobbelte Drejebroer. I Slutningen af § 1 er det omtalt, at en dobbelt Dreje- bro bestaar af to enkeltfløjede Broer, der tilsammen dæk- ker over et Skibsløb, idet Forfløjene støder sammen midt over Løbet, og hertil er egentlig kun at føje en Redegø- relse for Fiemgangsmaaden ved at skaffe de frie Ender Understøtning, saa at ikke en tilfældig stor Belastning af Forfløjen kan faa vedkommende Brohalvdel til at vippe. En saadatn Understøtning kan tilvejebringes ved Stivere under Broen, saaledes som beskrevet ved enkeltfløjede Broer (se Fig. 41), og hver Brohalvdel for sig maa altsaa indrettes til at basculere. Det er imidlertid simplere at undvære disse Stivere og i Stedet lade Forfløjene stemme