ForsideBøgerBrobygning II : 3die Afsnit: Bevægelige Broer

Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer

Brokonstruktioner Brobygning Broer & Konstruktioner

Forfatter: Alfred Lütken

År: 1918

Forlag: Hellerup Bogtrykkeri (J. Henriksen)

Sted: Hellerup

Sider: 73

UDK: 624.21 Lüt

Grundlag For Forelæsninger Paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
I Er der Sejlads paa Farvandet, kan man let aabne et Skibsløb ved at forhale et eller flere af Pontonbroens Led. Broens Aabning foregaar lettest, naar det kun er et enkelt Led, som skal være bevægeligt, og for at opnaa en større Bredde af Skibsløbet overdækker man det ofte med en paa to Pontoner hvilende Bro med Hoveddragere af Jern og Tværbjælker som en almindelig Bro. Brobanen kan række ud over begge bærende Pontoner og ved den ene Ende væie afskaaret vinkelret paa Længderetningen og fæstet til den tilstødende faste Pontonbro ved en lodret Omdrej- ningstap i det ene Hjørne, medens den anden Ende af Brobanen er afskaaret efter en Cirkelbue med Tappen som Centrum.' Aabningen kan ske ved et Spil anbragt i den udsvingende Ende, hvormed hales ind paa en Kæde, der er fæstet til en Bøje eller duc d’Alber tværs for Omdrej- ningspunktet. Lukningen kan f. Eks. ske ved en Kæde, der gaar fra den udsvingede Ende af det bevægelige Led til den dertil stødende Ende af den faste Pontonbro, og som siægges af, saa den Jigger paa Bunden af Sejlløbet, medens Fartøjet passerer. Undertiden kan Lejet for Drejefløjens Tap fæstes paa samme Ponton, som bærer Enden af den tilstødende faste Pontonbro, saa at man kun behøver een særlig Ponton for Drejefløjen. Tappen maa da sidde i Midtlinien, og Fælles- pontonens Bredde maalt i Broens Længderetning — skæve Pontonbroer kan forekomme — maa være saa meget større ene Bredden af Drejefløjen, at dennes Ende kan afskæres efter en Cirkelbue med Radius lidt større end Brobanens Bredde uden at række udenfor Pontonens modsatte Side, der skal bære den faste Brobane. Den frie Ende af Dreje- fløjen maa helst fæstes til sin Ponton drejelig om en lodret Tap i Midtlinien, fordi den udsvingende Ponton saa nogen- lunde kan bevare sin oprindelige Retning og hverken be- høver at drejes tværs for Strømretningen eller delvis at spærre Skibsløbet (Fig. 65). Ved faste Interimsbroer, der bygges over et Farvand med Sejlads, kan man ofte ved Hjælp af Pontoner gøre en Fløj af Brobanen bevægelig. Pontonerne skal kun bære