Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer
Forfatter: Alfred Lütken
År: 1918
Forlag: Hellerup Bogtrykkeri (J. Henriksen)
Sted: Hellerup
Sider: 73
UDK: 624.21 Lüt
Grundlag For Forelæsninger Paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
Er der Sejlads paa Farvandet, kan man let aabne et
Skibsløb ved at forhale et eller flere af Pontonbroens Led.
Broens Aabning foregaar lettest, naar det kun er et enkelt
Led, som skal være bevægeligt, og for at opnaa en større
Bredde af Skibsløbet overdækker man det ofte med en paa
to Pontoner hvilende Bro med Hoveddragere af Jern og
Tværbjælker som en almindelig Bro. Brobanen kan række
ud over begge bærende Pontoner og ved den ene Ende
væie afskaaret vinkelret paa Længderetningen og fæstet
til den tilstødende faste Pontonbro ved en lodret Omdrej-
ningstap i det ene Hjørne, medens den anden Ende af
Brobanen er afskaaret efter en Cirkelbue med Tappen som
Centrum.' Aabningen kan ske ved et Spil anbragt i den
udsvingende Ende, hvormed hales ind paa en Kæde, der
er fæstet til en Bøje eller duc d’Alber tværs for Omdrej-
ningspunktet. Lukningen kan f. Eks. ske ved en Kæde,
der gaar fra den udsvingede Ende af det bevægelige Led
til den dertil stødende Ende af den faste Pontonbro, og
som siægges af, saa den Jigger paa Bunden af Sejlløbet,
medens Fartøjet passerer.
Undertiden kan Lejet for Drejefløjens Tap fæstes paa
samme Ponton, som bærer Enden af den tilstødende faste
Pontonbro, saa at man kun behøver een særlig Ponton for
Drejefløjen. Tappen maa da sidde i Midtlinien, og Fælles-
pontonens Bredde maalt i Broens Længderetning — skæve
Pontonbroer kan forekomme — maa være saa meget større
ene Bredden af Drejefløjen, at dennes Ende kan afskæres
efter en Cirkelbue med Radius lidt større end Brobanens
Bredde uden at række udenfor Pontonens modsatte Side,
der skal bære den faste Brobane. Den frie Ende af Dreje-
fløjen maa helst fæstes til sin Ponton drejelig om en lodret
Tap i Midtlinien, fordi den udsvingende Ponton saa nogen-
lunde kan bevare sin oprindelige Retning og hverken be-
høver at drejes tværs for Strømretningen eller delvis at
spærre Skibsløbet (Fig. 65).
Ved faste Interimsbroer, der bygges over et Farvand
med Sejlads, kan man ofte ved Hjælp af Pontoner gøre
en Fløj af Brobanen bevægelig. Pontonerne skal kun bære