Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer

I CO fagets Endepontoner, og Bjælkerne i de forskellige Fag forsættes for hinanden (Fig. 63). Hvis de derimod hviler paa Tværbjælker — svarende til Kragbjælker — kan de stødes midt over Endepontonen og ligge i Forlængelse af hinanden i de forskellige Fag. I Almindelighed faar sammenstødende Brofag fælles Endeponton, men undertiden faar hvert Fag sine særlige Endepontoner, og Bjælkerne rage da ud over Pontonerne og tappes ind i en Tværbjælke, der ligger tæt op til Tvær- bjælken i det tilstødendende Fag. Der kommer da altid to Pontoner tæt sammen, hvor Brofagene støde til hin- anden. Dækket bestaar af et enkelt Lag 10 à 12 cm Planker, hvile løst ovenpaa Strækbjælkerne og fastholdes af et over > ■' den yderste Bjælke gennemgaaende Stykke Hel- eller Halvtømmer, som spændes fast ved en Jernbøjle og Træ- kiler (Fig. 64). Rækværksceptrene fæstes i det gennemlø- bende Stykke Tømmer. Da Pontonbroens Brobane oftest kun ligger nogle faa Fod over Vandspejlet, skal den i Reglen ved Tilslutning til Land føres op i større Højde end den sædvanlige. Hvis Vandstanden er uforanderlig, kan det ske ved en fast Træ- bro med hældende Brobane eller ved Pontoner forsynede med en Oalge, hvorved Stræktømmerne løftes op over Rælingen. Skifter Vandstanden derimod, maa Forbindelsen tilvejebringes ved en Klap, der med sin ene Ende hviler paa et fast Pæleaag, hvorfra en Forbindelse til Land, med sin anden Ende derimod paa den første Ponton. Til den faste Understøtning er Klappen fæstet ved Hængsler, medens den glider frit paa Pontonen. Klappens Stigning maa ikke overstige Via. og ved store Vandstandsforandringer kan det blive nødvendigt at til- vejebringe Mellemunderstøtninger af Pontoner, der bærer Klappens Bjælker ved Hjælp af Galger, hvori er ophængt en stærk Tværbjælke, der kan hæves og sænkes ved Hjælp af Skruer. Klappen maa da helst bygges leddet, da man ikke kan betjene Skruerne saa regelmæssigt og kontinuer- ligt, som Vandstandsændringen foregaar,