Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer
Forfatter: Alfred Lütken
År: 1918
Forlag: Hellerup Bogtrykkeri (J. Henriksen)
Sted: Hellerup
Sider: 73
UDK: 624.21 Lüt
Grundlag For Forelæsninger Paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Over Spanterne anbringes udvendig Plankeklædning,
der kalfatres. I Sideklædningen gøres Plankerne saavel
langs Bunden som langs Rælingen stærkere end de andre
Planker, og nærmest Rælingen anbringes ogsaa indenbords
Klædning. Endelig lægges Dæk over de Dele af Pontonen,
der rækker udenfor Brobanen. Den almindelige Størrelse
af en Broponton ligger mellem 10 à 20 m Længde, 2 à 3
m Bundbredde, 2l/t à 4 m Bredde ved Rælingen og 1 à
P/2 m Højde. Dybgaaende er i Reglen 20 à 25 cm for
den ubelastede Ponton og 50 à 60 fim under Belastning af
Broens Overbygning*
Anvendes Smedejern til Bygningen, gøres Spanterne af
bøjede Vinkeljern, hvortil nittes en Pladejerns Klædning.
Man undgaar da i Reglen alle skarpe Knæk og Kanter. Z
En Ponton maa endvidere i begge Ender indeholde
Redskaber til Fortøjning, dels Pullerter o: korte, lodrette
Stolper, der naar op over Dæk og Ræling, tilvejebragte
enten ved Forlængelse af Spanterne eller ved særlige Stol-
per fastboltede til dem, eller Kølsvin og Dæksbjælke, dels
et Bradspil, hvormed Fortøjningen kan strammes.
Ved Brobanen samles Pontonerne til Led, hvert inde-
holdende 2 eller 3 Pontoner, og hvert Led faar to Fortøj-
ninger op mod Strømmen og en til modsat Side mod Vin-
den. Fortøjningerne er Kæder eller Trosser, fæstede til
Ankere, duc d’Alber eller Skruepæle.
Pontonernes indbyrdes Afstand retter sig dels efter
deres Størrelse (Bæreevne), dels efter Dimensionerne af
det i Brobanen indgaaende Tømmer, baade Tykkelse og
Længde, idet man i Reglen lader Tømmeret række over
tre Pontoner; ved Militærbroer dog kun fra Ponton til
Ponton. Tømmeret kan hvile enten udelukkende paa Ræ-
lingen, hvorover det griber med Jernbeslag, eller paa
Tværbjælker, der afstives mod Bundstokken ved en Mid-
terstolpe, og hvortil Strækbjælkerne fæstes ved Laase og
løst nedstukne lodrette Bolte, der tillader den nødvendige
Bevægelighed i Brobanen, naar Pontonerne synke under
den tilfældige Belastning. Hvis Bjælkerne hvile alene paa
Rælingen, gøres de saa lange, at de naa tværs over Bro-