Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer

Kap. V. Pontonbroer. Naar kostbar Fundering vanskeliggør Bygningen af en fast Bro, hjælper man sig ofte med en Bro paa svømmende Understøtninger, Pontoner, i Reglen af Form som flad- bundede Fartøjer, der lægges for Anker tværs over Far- vandet og bærer Brooverbygningen. Ligeledes hvor Isgangen er saa stærk, at den vilde blive farlig for en billigt bygget fast Bro, kan man an- vende en Pontonbro, ikke fordi denne har større Mod- standsevne overfor Isgang, tværtimod, men fordi man enten kan tage Broen ind om Vinteren eller lade det komme an paa, om Isen vil sprænge den, i hvilket Tilfælde man dog sjældent faar total Ødelæggelse som ved en fast Bro, men nøjes med mindre Skade paa Pontoner og Overbygning og Tab af en Del Fortøjninger. Ogsaa som Interimsbroer spiller Pontonbroer en vis Rolle, navnlig som militære Broer, da Brobane og Pontoner let indrettes saaledes, at de hurtigt kan samles og adskil- les og let transporteres fra Sted til Sted. Bygningen af Pontonbroer har været kendt fra den første Historieskriv- nings Dage, jvfr. Herodot om Xerxes’s Overgang over Hellespont. I sin almindelige Form er en Ponton et fladbundet i begge Ender tilspidset Fartøj bygget af Træ eller Plade- jern (Pig. 61). Anvendes Træ, indgaar i Fartøjet Spanter byggede af tre Stykker Rettømmer, en Bundstok og to Oplæggere, der tappes i Bundstokken og ved hvert andet eller tredie Spant desuden forbindes med den ved fastbol- tede Knæ af krumtvokset Tømmer. Endelig maa Bund- stokkene nærmest Enderne af Pontonen forbindes med et langsløbende Stykke Tømmer — et Kølsvin — hvori Stæv- nene kan tappes og fæstes ved Knæ (Fig. 62).