Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer

Kap. VI. Færger og Færgebroei*. Hvor Færdselen endnu ikke er saa stor, at det kan betale sig at bygge en Bro eller Farvandet saa bredt og Skibsti afikken S3a stor, at en Bro vilde blive for kostbär eller til for stor Gene for Skibsfarten, der maa man hjælpe sig med Færger til at besørge Overfarten. Færgens Indretning er forskellig efter Trafikken. For Persontrafik alene kan benyttes almindelige Baade, Ro-, Sejl- eller Dämpbaade efter Trafikkens Størrelse og Sej- ladsens Længde, for Vogne fladbundede Pramme af rekt- angulær Form, hvis indvendige Bundklædning stiger jævnt op til Enderælingen, saa en Vogn kan køre ned i Pram- men, naar den lægger med Enden til Land enten til en fast Bro, hvis Vandstanden er uforanderlig, eller til en Klap, der kan hæves og sænkes efter Vandstanden. Er Trafikken meget stor, bygges Færgen med Dæk og saa stor, at flere Vogne paa en Gang kan holde paa Dækket. Smaa Færger kan indrettes som Trækfærger, der hales over Vandet ved Hjælp af et Tov, der ligger la gs Bunden og føres op ovei to Blokke i Kanten af Færgen. Saadanne Trækfærger anvendes endnu flere Steder her i Landet til Forbindelse over smalle Sunde. Er der stærk Strøm, kan man bruge Strømmen ti! at føre Færgen over. Der spæn- des da et Staaltraadstov over Vandet fra Bred til Bred, og paa dette løber to Blokke, en ved Forenden og en ved Agterenden af Færgen og forbundne yp ed denne ved Fangelinyr. Den bageste FangelinV slæbes af, saa Fær- gen kommer til at indtage en skr<fa Stilling til Strømmen (Fig. 67), der da vil føre den over. Saadanne Færger har været meget almindelige i mindre Floder, hvor der ikke var Sejlads af Fartøjer med høje Master, som kunde ge- neres af den udspændte Linie.