Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer

— 5 — Dette Princip, der som det forrige er meget gammelt, har ligeledes nylig (1896) fundet Anvendelse i Amerika ved en dobbeTt Klapbro i Buffalo med en samlet Spænd- vidde af 150 ft. Da de lange Klapper er temmelig tunge, har Kontravægtene faaet Form af store Jerncylindre — to for hver Klap —, der rulle paa Leddeskinnerne. Formen af Kontravægtens Bane bliver afhængig af Forholdet mel- lem Vægten af Broklap og Kontravægt og af Beliggenhe- den af Broklappens Tyngdepunkt i Forhold til Kontravægt- kædens Angrebspunkt. Hvis Broens Bevægelse skal ske ved Ophejsning og Nedfiring, maa man lade Broklappen beholde en lille Overvægt. Hvis man derimod anvender en Galls Kæde mellem Broklap og Kontravægt og fører den over en der- til svarende Kædeskive, saa kan denne — f. Eks. ved en anden Kædeskive paa samme Akse — drejes frem og til- bage, naar Broen skal aabnes og lukkes, og Kontrabalan- ceringen kan være fuldstændig, saa kun Friktion og Vind- tryk skal overvindes. En langt simplere Afbalancering opnaas ved Hjælp af en Vippe ophængt med sin Akse omtrent lodret over og parallel med Broklappens Akse og saaledes forbunden med Klappen, at denne og Vippen ere parallelle og under Bi- beholdelse af ParaJlismen samtidig kan dreje sig om deres Akser. Ved at forlænge Vippen bagud og dér anbringe en Kontravægt, vil Afbalanceringen kunne opnaas. (Fig. 4). Til en fuldstændig Afbalancering, der gælder for alle Stil- linger, kræves selvfølgelig, at Linierne mellem Tyngdepunkt og Omdrejningsakse skal være parallelle for Vippe og Klap. Denne Form for Afbalancering er benyttet i mange gamle Broer over Skibskanaler og lignende Steder. Paa begge Sider af Broen ligge Vipper, der for Stivhedens Skyld er forbundne med hinanden, hvorfor Aksen ligger saa højt, at Færdselen kan foregaa under den. Ved nogle Konstruktioner er Vipperne lagt lavt i Højde med Ræk- værket (Fig. 5), og de kan da ikke forbindes, men hver Vippe maa for. sig understøttes ved to Lejer. Som bks- empel kan nævnes Snorrebroen.