Om Engvanding

co Vi omtalte før, at Jorden om Foraaret overalt maatte være fugtig nok, til at fremkalde Nattefrost (hvis det overhovedet er Fugtigheden, der fremkalder den, thi i Saharas tørre Sandørkener viser der sig ogsaa Natte- frost). Vi have nemlig i en af Jyllands Plantager flere Gange lagt Mærke til, at det ganske rigtigt er samtlige Dale, Slugter og Fordybninger, som især angribes af Nattefrosten; men imellem disse findes ikke faa, som ligge høit oppe over Hoveddalene, og som i enhver Hen- seende ere fuldkomment frie for Kjær eller Mosedannel- sen, idet deres Jordbund ikke synes at være mere fugtig, end den øvrige Deel af Plantagen. Desuagtet lide disse Slugter jevnligt af Nattefrost, og det kan kun forklares ved, at den kolde Luft maa danne sig paa den største Deel af Plantagearealet, og at den, da den er tungere, end den varmere, efterhaanden flyder ned i samtlige Lavninger og Fordybninger, hvad enten de ere fugtige eller ikke. Hvis denne Fortolkning er rigtig, maa der ogsaa stundom vise sig Nattefrost saavel paa de høieste, som de laveste Partier af en Eiendom, og dette forholder sig ogsaa saa. Den 3die Juni 1871 om Morgenen var der overalt i Jylland en stærk Nattefrost ved klart stille Veir. I Rugaards og Katholms Skove har undertegnede Forfatter omhyggeligt eftersøgt Virkningen af denne Frost, og uagtet den var størst i Lavningerne, saa fandtes der dog ikke en eneste Bakke, bevoxet med unge Bøge, uden at disse vare angrebne, og selv paa det høieste Punkt i Egnen, hvorfra man har en vid Udsigt til alle Sider, vare Bøgene angrebne. Paa Toppen af Bakkerne havde Fro- sten virket i c. 1 Fods og efterhaanden mere, ved Foden indtil i c. 6 Fods Høide. Bøgene var intetsteds angrebne i en Høide, der oversteg 6 å 8 Fod.