Om Engvanding
Forfatter: E. Dalgas
År: 1877
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 160
UDK: 370.2
Udgivet af det danske Hedeselskab
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
længe efter Sammenstødet, seer man en mørk og en hvid
Strøm i Aaløbet.
Oplandet leverer ikke til enhver Tid ligemange Stof-
fer til Aaløbet. I Tøbrud er det hovedsageligen kun
smeltet lis og Snee, som føres til Aaen, og Vandet har
ikke megen Værdi. I tørt Veirlig er det kun Vældvand,
Drainvand og Grøftevand som strømmer til Aaløbene, og
skjøndt dette Vand allerede er meget bedre, indeholder
det dog kun faa faste Stoller. Men i Regnveir, og navn-
lig ved Regnskyl skylles der fra Markerne mange Muld-
og Gjødningsdele ned i Grøfterne, og fra disse atter til
Aaløbene, og da er Aavandet rigest.
Det synes, som om der ligger en Modsigelse i, at
Vandet baade er istand til at optage i sig Stoffer fra
Agermarken og til atter at afgive dem til Engene; men
disse 2 hinanden modsatte Handlinger foregaae ogsaa
under forskjellige Forhold.
Der udfordres en vis Hastighed i Vandet for, at det
kan medføre faste Stoffer, og jo større Hastigheden er,
des tungere Stoffer medføres. Derfor er det ikke uden
Betydning, at Aaløbene have en stor Hastighed, thi de
ville da ikke alene medtage det Meste af, hvad der til-
føres dem, men ville ogsaa sønderdele det Modtagne,
saa at det kan følge med Vandet, selv om Hastigheden
senere bliver ringere. Ved Vandingskanaler stilles den
Fordring, at Vandhastigheden skal være c. P/4 Fod i See.
fordi en større Hastighed vil sønderrive Kanalen, og en
mindre vil fremkalde for stort Stoftab. Naar de faste
Stoffer føres ud paa Engen, har Vandet en ringere Ha-
stighed, men selv dette vilde ikke kunne fremkalde nogen
tilstrækkelig Stofafleiring, naar Engen ikke var bevoxet;
thi Stoffet afleirer sig især i Læ af Græsstraaene. Hvis