Om Engvanding

41 f. Ex. Lyngen paa en Hede afsvies, og denne derefter vandes, vil der ingen væsentlig Stofafleiring finde Sted, førend der kommer lidt Vegetation frem, som kan fange Stoffet, og derfor er det urigtigt at vande paa brændt Hede. For de faste Stoffers Vedkommende er det saa- ledes Vandets forskjelligc Hastighed og Enggræssets Fangeevne, der er Aarsag i, at Vandet kan optage Stoffer paa eet Sted og afgive dem paa et andet. Med de i Vandet opløste Stoffer forholder det sig anderledes. Det er vanskeligt med Sikkerhed at angive, hvorfra de hidrøre, men i Hovedsagen komme de enten gjennem Væld fra underjordiske Lag, hvis Vand jevnligt indeholder kulsure Salte (kulsur Kalk f. Ex.) eller fra Opløsning af Kalklag og Mergellag, som Aaen og Til- løbene passere, eller fra at Aavandet under sit Løb har opløst endeel af Indholdet i de faste Stoffer, som flyde med Vandet, eller endelig fra at Gjødningsstofferne paa Oplandets Marker ved langvarig eller voldsom Regn komme i en for stærk Opløsningstilstand og bortføres opløste deels af Regnen og deels af Drainvandet ganske paa samme Maade, som Befugtningsengene miste deres Næringsstoffer, naar der fugtes for meget. Agermarkens Tab af disse sidste Stoffer hidrører alene derfra, at Van- dets opløsende Evne har været stærkere end Agermarkens Absorbtionsevne; og Afsætningen paa Engen af de i Vandet opløste Stoffer hidrører fra, at Engens Absorb- tionsevne er større end Vandets Opløsningsevne. Ager- marken har nemlig et Overskud af Næringsstoffer (et vel- fyldt «Spiskammer»), og dens Muld og Rødder kunne ikke absorbere et saa stort Qvantum, naar Fugtigheds- graden er for stor. I den egentlige Vandingseng er '•Spiskamret» tomt, og Mulden og Rødderne ere istand