Om Engvanding

83 Raigræs slaaes tidligt, da Høet let bliver stift; det er bedre skikket til Høproduktion end til Græsning og over- hovedet en af meest givende Græsarter. PaaVandings- enge fortrinligt skikket til at indlede anden Græsvegetation. Paa Befugtningsenge anven- delig som Hovedbestand. Toppen valseformet som JVo. 4. Yderavnerne have Braadspidser. Roden trevlet varig; i tør Bund lidt knollet. 7) Vellugtende Guulax,anthoxantum odoratum, voxer især paa tørre Enge og høie Græsgange; er ikke frodigt, behøver ikke at blive saaet eller særligt pleiet, da det let kommer af sig selv. Det er ligesom det i Enge sjeldnere forekommende Festgræs, hierocloa borealis, bekjendt for sin Vellugt. Det lige- ledes vellugtende Miliegræs findes kun i Skove. Kun 2 Støvdragere, har en aflang tynd Blomster- dusk, opskyder talrige korte Straa (l1/® å 1 Fod), Rod- bladene halvt saa lange. 8) Aim. Rørgræs, digraphis arundinacca. Ved Aabredder, Søer, fugtige Steder, ædes i grøn Tilstand gjerne af Qvæget, giver et stort Qvantum Foder. (En stribet Varietet dyrkes i Haver under Navn af Baandgræs). Brede, flade, rue Blade; en lappet, sammentrængt rødlig Top paa høie Straa). 9) Krybende Hvene, Fjoringræs, agrostis alba, og 10) Almindelig Hvene, agrostis vulgaris. Begge navnlig den Første, kaldes Fjoringræs. En Afart, Hundehvenen, kaldes paa jydsk Kars. Alle 3 udmærke sig ligesom Qvik ved Rodudløbere og 6*