Den nordiske Industri- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1872
Statistisk-historiske Meddelelser

År: 1874

Forlag: Paa Industriforeningens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 140

UDK: 6 (064)

Udarbejdede paa Foranstaltning af Udstillingskomiteen.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
30 en Indførsel, der dog er mindre end den samtidige i Danmark. 1871—72 indførtes der nemlig ca. 200,000 Pd. Uldgarn, over 2V2 Mill. Pd. Uldgods, over 4 Mill. Pd. Bomulds- og Hørgarn samt over 2 Mill. Pd. Bomulds tøj. Til Norge endeligt indførtes der 1872 over V/4 Mill. Pd. Uld-, Hør- og Bomuldsgarn (for noget over 1 Mill. Rd.), over IV2 Mill. Pd. Uldvarer (for 4,800,000 Rd.), henved 2V4 Mill. Pd. Bomuldsvarer (for over 2V4 Mill. Rd.) og l3/4 Mill. Pd. Varer af Hor og Hamp (for PAMill. Rd.). Vi skulle her endnu give en Udsigt over Sveriges Bomulds- industri, der er endnu betydeligere end dens Uldindustri. Sverige har saaledes 22 Maskin-Bomuldsspinderier, der med 4,300 Ar- bejdere og 103,500 Tene i 1871 tilvirkede henved 1212 Mill. Pd. Garn til en Værdi af over 7 Mill. Rd. Denne Industri er næsten Landets vigtigste og tegner til at blive endnu betydeligere, end den allerede er. Tilvirkningen i 1871 var 42 pCt. over de sidste 5 Aars Gjennemsnitstilvirkning. Afed at væve Bomuldsgarn var i samme Aar 18 Fabriker med 2000 Arbejdere beskjeftigede, og de tilvirkede henved 30 Mill. Alen til en Værdi af omtrent 4 Mill. Rd., 32 pCt. over Gjennemsnitstilvirkningen i Aarene 1866—70. Alt Raastoffet til den her nævnte Industri inaa selvfølgeligt indføres, og paa samme Maade forholder det sig med Raastoffet til Sveriges Silkeindustri, der har bestaaet i omtrent 200 Aar. To i Stokholm liggende Fabriker, der be- skjeftige omtrent 600 Arbejdere, tilvirke aarligt for tilsammen omtrent 700,000 Ed. Silkevarer. Trods alle Anstrængelser, navnlig af Sällskapet för inhemsk silkesodliny i Stokholm, der har bestaaet siden 1830, er det ikke muligt at skaffe disse Fa- brikker indenlandsk Raastof. Til Silketilvirkningen i Sverige findes intet Tilsvarende i Danmark eller Norge. Til Belysning af den Driftighed Sverige udfolder i Aktie- selskaber (Bolag), skulle vi henlede Opmærksomheden paa Uld- væveriet Arbetare Aktie-Bolayet i Norrköping. Efter dets Love, kgl. stadfæstede under 18de Maj 1866, er Selskabets Kapital 50,000 Rd. udstykket i 10,000 Aktier; denne Sum er nu fordelt paa 469 Aktieejere, og ser man Navnelisten over disse igjennem, er en stor Del af dem Arbejdere og disses Familie. 1871 var Sel- skabets Tilvirkningsværdi næsten 58,000 Rd., og foruden Kontor- personalet (3) beskjeftigede det 29 Mænd, 3 Kvinder, 8 Drenge og 1 Pige. Hvad der i de senere Aar i alle tre Lande er fremstaaet en stor Mængde af, er Herre- og Daineekviperingsforretninger, ved hvilke Arbejderne navnlig er Kvinder (Syersker). Til Op-