Den nordiske Industri- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1872
Statistisk-historiske Meddelelser

31 lysning om disses Fortjeneste skulle vi her efter 28 danske Op- givelser meddele, at deres ugentlige Fortjeneste varierer mellem gjennemsnitsvis 2 Rd. 5 Mk. og 4 Rd. 4 Mk. En københavnsk Herreekviperingshandler, der sysselsætter hen ved en Snes Syersker, ansætter disses Fortjeneste til mellem 3 og 5 Rd. om Ugen, men føjer til: «dog gjælder dette kun om en flink og stadig Ar- bejderske». Hos den Samme tjentes ved Haandsyning fra 3 til 4 Rd. ugentlig, ved Maskinsyning fra 4 til 5 BcL Her skal det endnu erindres, at ikke alene træder Haandarbejde mere og mere tilbage for Arbejdet paa Maskiner, men man begynder ogsaa at lade Symaskinerne drivos ved Damp. Firmaet S. Be- vendt jun. & Ko. i Stokholm er den første og vistnok eneste Forretning i de tre nordiske Lande, som har bragt Dampen i Anvendelse paa denne Maade. Under nærværende Gruppe hore endnu Arbejder fra en Del forskjellige Haandværkere nemlig Possementmagere, Parykmagere, Rebslagere, Børstenbindere, Skrædere og Hattemagere, som vi i al Korthed skulle hidsætte nogle Bemærkninger om. Talrigst ere Skræderne tilstede (i Danmark 0000 med 3000 Arbejdere, i Sverige 2600 med 3000 Arbejdere, i Norge 600 med 900 Arbejdere) og i ringest Antal Possementmagerne, der saa godt som slet ikke findes i Norge; i Danmark er der (1870) 34 med 21 Arbejdere, i Sverige (1872) 26 med 53 Arbejdere. Af nogen større Betydning ere Parykmagerne og Børstenbinderne, og af virkelig Betydning ere Hattemagerne og Rebslagerne. Af de Første i Forbindelse med Kaskjetmagerne var der i Norge (1865) 81 med 189 Arbejdere, i Danmark (1870) 191 med 197 og i Sverige (1872) 140 med 278. I Danmark bor navnlig den Udvikling, som Straahattetilvirkningen i de sidste Aar har faaet, mærkes. Af Rebslagere endeligt er der i Norge (1865) 86 med 903 Arbejdere, i Sverige (1872) 162 med 511 og i Danmark (1870) 479 med 457. Vi have endnu Husflidsafdelingen tilbage og skulle bemærke, at der i den fandtes saave] virkelige Brugsgjenstande som en stor Del mere for Sysselsættelsens end for Nyttens Skyld forfærdigede Gjenstande, de sidste væsenlig som Produkter af den i de senere Aar opstaaede Bevægelse for Haandgjernings- og Snitteskoler (se ovfr. S. 21). Den fra gammel Tid nedarvede virkelige Hus- flid er, som der i alle tre Lande klages over, i betydelig Ned- gang. 1832 tilvirkedes der i et Sogn i Jyllands Bindeegn (Viborg og Ringkøbing Amter) for over 8000 Rd. Uldvarer, 1843 var Værdien sunken til 3000 Rd.; 1865 blev der i Anger-