Den nordiske Industri- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1872
Statistisk-historiske Meddelelser
År: 1874
Forlag: Paa Industriforeningens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 140
UDK: 6 (064)
Udarbejdede paa Foranstaltning af Udstillingskomiteen.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
Sverige endnu rod Okker, 1871 endog 24/z Mill. Pd. — For-
uden en Del Krudtfabriker har Sverige 2 Nitroglycerinfabriker,
Norge har 1 Nitroglycerinfabrik og 8 Krudtfabriker, Danmark
2 Krudtfabriker.
Af Kalk skal der brændes den største Mængde i Sverige,
ved c. 100 Kalkbrænderier brændtes der 1865 i Norge omtrent
100,000 Tdr.; i Danmark regnedes 1870 78 Kalkbrændere med
13 Medhjælpere. Her er c. 60 Kalkværker. Kalksten findes
i alle tre Lande, for Danmarks Vedkommende navnlig paa Born-
holm, ved Faxe (Stevns) paa Sjælland og ved Daugbjerg-Mon-
sted i Jylland. Cementtilvirkningen er störst i Danmark, for-
svindende i Norge. Enestaaende for Danmark er Sodatilvirk-
ningen af grønlandsk Kryolit, den første Fabrik herfor i Verden
anlagdes 1858 i Danmark. Paa Bornholm findes ægte Porcellæns-
jord (Kaolin); et Kaolinslammeri er anlagt der 1871.
Naar Sveriges og Norges Bjergværksdrift ikke er saa bety-
delig, som man kunde vente, er Grunden dertil navnlig at søge
i Landenes Fattigdom paa mineralsk Brændsel, en Omstændig-
hed, der træder stadigt skarpere frem, idet Skovenes tiltagende
Hugst vanskeliggør Forsyningen med Brændsel af Træ. Born-
holm ikke at regne brydes der i Norden væsenlig kun Stenkul
i Skaane; Höganäs Værk blev paabegyndt allerede 1797; 1871
blev der i Skaane i det Hele brudt c. 2 Mill. sv. Kubikfod Sten-
kul. I Sverige ligesom i Norge bores for Tiden ivrigt efter dette
for en stor Fabrikvirksomhed saa vigtige Produkt. I alle tre
nordiske Lande tilvirkes Kokes og Cinders. Hvad Torv angaar
bliver der navnlig i Danmark og Sverige tilberedt en ikke ringe
Mængde. I Sverige, hvor Torvtilvirkningen navnlig siden 1868
har taget et Opsving og sine Steder drives fabrikmæssigt, frem-
stilles Tørven foruden i den her almindelige Klodsform baade
som Ror og Kugler.
Hvad Belysningsmidler angaar er det selvfølgeligt, at Sten-
olien spiller en betydelig Rolle. I Aarene 1861—65 var den
aarlige Gjennemsnitsindførsel i Norge af Stenolie c. 300,000 Pd.,
i 1872 indførtes der over 6 Mill. Pd.; i 1866/e7 indførtes der i
Danmark noget over 4 Mill. Pd., 18'1/72 det Dobbelte, over 8 Mill.
Pd.; i Sverige endeligt var Indførslen 1866 ikke fuldt 3^2 Mill.
Pd., men 1871 over 10 Mill. Pd. En saa raskt voxende Ind-
førsel har naturligvis havt Indflydelse paa Tilvirkningen i de
nordiske Lande i forskjellig Retning. Hermed i Forbindelse
staar det saaledes vistnok, at Dyrkningen af Raps og anden Sæd