Den nordiske Industri- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1872
Statistisk-historiske Meddelelser

43 KLASSE XIII. MALME OG MINER ALIER. KEMISKE OG FARMA- CEVTISKE FABRIKATER. CEMENT. GJØDNINGSSTOFFEE. FARVE- STOFFER. BELYSNINGSMIDLER, TÆLLE, VOX, OLIER, SÆBE OG PARFUMER. Norge og Sverige have i denne Klasse et naturligt For- spring for Danmark. For intet af de to Lande synes Bjerg- værksdriften imidlertid for Tiden at spille den Rolle, som man skulde tro; i Norge er der endog Tilbagegang at spore. Medens der 1865 var i Alt 104 norske Gruber i Gang, var der 1870 kun c. 50, og denne Nedgang skyldes navnlig den under Klasse XI med TaJ belyste Tilbagegang i Landets Jerngrubedrift. Fra om- trent 100 Mill. Pd. Jernerts i 1865 er Tilvirkningen i 1870 gaaet ned til 42 Mill. Pd., og af den brudte Malm udfores en stadigt forholdsvis større Mængde til Udlandet uden foregaaende Bearbejdning. Af andre Gruber findes der i Norge navnlig Sølv- (6), Kobber- (24), Nikkel- (8) og Svovlkisgruber (8), af hvilke der kun finder Fremgang Sted ved Svovlkisgruberne, der 1865 vare 24 i Tallet med 60 Mill. Pds. Udbytte, men 1870 vare 8 med 133 Mill. Pds. Siden 1870 er Nikkelproduk- tionen formentlig forøget betydeligt. Solvertstilvirkningen var i 1865 og 1870 omtrent den samme, c. 4 Mill. Pd., og heraf udvandtes der omtrent 7000 Pd. Sølv. For Sveriges Vedkom- mende ere Jerngruberne de vigtigste, og 1870 producerede 463 saadanne Gruber 1232 Mill. Pd. mod en Produktion af 980 Mill. Pd. i 1860; ved denne Virksomhed sysselsattes hen ved 5000 Mennesker. Ved Kobberudvindingen er der beskjeftiget henved 3000 Mennesker, og 1871 udvandtes der henved 3 Mill. Pd. Kobber og 200,000 Pd. Kobbervitriol foruden noget Guld af Kobberkis ved Falun. Af Sølv udvandtes i det nævnte Aar c. 2000 Pd. og af Bly 170,000 Pd. Af Zinkerts brødes 64 Mill. Pd. Endnu kan mærkes, at der i Sverige produceres Brunsten, Grafit og Feldspath, ikke at tale om Svovl, hvoraf der 1871 udvandtes 650,000 Pd.; de uudtømmelige Mængder Svovlkis i Falun opfordre til Anlæg af Svovlsyrefabriker, flere og flere saadanne komme ogsaa i Virksomhed, ikke alene i Sverige, men ogsaa i de andre Lande, og Svovlsyretilvirkningen i Norge var 1871 benved 2 Mill. Pd. Den første nordiske Svovlsyrefabrik anlagdes 1831 ved Kjobenhavn (Fredens Mølles Fabriker), 1872 var her endnu 2 andre. Af Svovlkis tilvirker