Gudenaasagen
Forfatter: S.A. Faber
År: 1919
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sider: 77
UDK: 621.209 L gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000070
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Amtsraad i Fællesskab skulde søge Koncession paa Anlæget
samtidig med, at de tidligere Koncessionsansøgere trak deres
Andragende tilbage til Fordel for de nævnte 2 Kommuner, og
Sagen skulde derefter føres ud i Livet af et Andelsselskab, i
hvilket de interesserede Kommuner og Elektricitetsforsynings-
selskaber blev Andelshavere, og til hvilket Koncessionen over?
droges.
Ministeriet lovede at gøre sit Bedste for at fremme Sagen
saa meget, at den nødvendige Lov om Koncession og Ekspro*
priationstilladelse kunde gennemføres i den løbende Rigsdags?
samling, som sluttede i anden Halvdel af Marts Maaned. Det
var jo ogsaa kun naturligt, at Regeringen lovede sin bedste
Støtte, naar der fandtes Kommuner og Andelsselskaber, som
vilde tage den økonomiske Risiko for under de daværende Krigs*
forhold at gøre Forsøget paa at udnytte en af Landets betyde*
lige, hjemlige Kraftkilder ved et Anlæg, som under den herskende
Arbejdsløshed'vilde give Beskæftigelse til Hundreder af Ar>
bejdere.
Naar det overhovedet kunde tænkes muligt at faa Sagen
ført igennem i Ministeriet og Rigsdagen i Løbet af mindre end
2 Maaneder, var det dog kun, fordi den paa Foranledning af og
ved Samarbejde med de tidligere Koncessionsansøgere var bleven
behandlet flere Aar igennem i de forskellige Ministerier og ført
frem igennem alle Instanser, saaledes at den i Virkeligheden laa
parat til at fremlægges i Rigsdagen. De forskellige Erklæringer,
som var indhentet i Sagen, var ganske vist udarbejdede paa
Grundlag af Koncessionsandragernes Exposé af 10. April 1915,
der som ovenfor nævnt var baseret paa de før Krigen gældende
Priser, men det laa i Sagens Natur, at Erklæringerne ikke desto
mindre var tilstrækkelig vejledende for Rigsdagen. Ren t abi«
liteten af et Vandkraftanlæg afhænger jo n e m
lig som bekendt i Hovedsagen af Forholdet mel*
lem Anlægsudgifterne og Brændselspriserne,
efter at Anlæget er kommeti Drift, og da det var al«
menbekendt, at Brændselspriserne paa det daværende Tidspunkt
var steget i et mange Gange større Forhold end Anlægsudgifterne,
kunde man deraf skønne, at Forholdene var forrykkede til Gunst
for Vandkraftanlæget i Sammenligning med Forholdene før Kris
gen. At sige noget sikkert om, hvad Anlæget vilde komme til at