Gudenaasagen

Forfatter: S.A. Faber

År: 1919

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sider: 77

UDK: 621.209 L gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000070

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
Amtsraad i Fællesskab skulde søge Koncession paa Anlæget samtidig med, at de tidligere Koncessionsansøgere trak deres Andragende tilbage til Fordel for de nævnte 2 Kommuner, og Sagen skulde derefter føres ud i Livet af et Andelsselskab, i hvilket de interesserede Kommuner og Elektricitetsforsynings- selskaber blev Andelshavere, og til hvilket Koncessionen over? droges. Ministeriet lovede at gøre sit Bedste for at fremme Sagen saa meget, at den nødvendige Lov om Koncession og Ekspro* priationstilladelse kunde gennemføres i den løbende Rigsdags? samling, som sluttede i anden Halvdel af Marts Maaned. Det var jo ogsaa kun naturligt, at Regeringen lovede sin bedste Støtte, naar der fandtes Kommuner og Andelsselskaber, som vilde tage den økonomiske Risiko for under de daværende Krigs* forhold at gøre Forsøget paa at udnytte en af Landets betyde* lige, hjemlige Kraftkilder ved et Anlæg, som under den herskende Arbejdsløshed'vilde give Beskæftigelse til Hundreder af Ar> bejdere. Naar det overhovedet kunde tænkes muligt at faa Sagen ført igennem i Ministeriet og Rigsdagen i Løbet af mindre end 2 Maaneder, var det dog kun, fordi den paa Foranledning af og ved Samarbejde med de tidligere Koncessionsansøgere var bleven behandlet flere Aar igennem i de forskellige Ministerier og ført frem igennem alle Instanser, saaledes at den i Virkeligheden laa parat til at fremlægges i Rigsdagen. De forskellige Erklæringer, som var indhentet i Sagen, var ganske vist udarbejdede paa Grundlag af Koncessionsandragernes Exposé af 10. April 1915, der som ovenfor nævnt var baseret paa de før Krigen gældende Priser, men det laa i Sagens Natur, at Erklæringerne ikke desto mindre var tilstrækkelig vejledende for Rigsdagen. Ren t abi« liteten af et Vandkraftanlæg afhænger jo n e m lig som bekendt i Hovedsagen af Forholdet mel* lem Anlægsudgifterne og Brændselspriserne, efter at Anlæget er kommeti Drift, og da det var al« menbekendt, at Brændselspriserne paa det daværende Tidspunkt var steget i et mange Gange større Forhold end Anlægsudgifterne, kunde man deraf skønne, at Forholdene var forrykkede til Gunst for Vandkraftanlæget i Sammenligning med Forholdene før Kris gen. At sige noget sikkert om, hvad Anlæget vilde komme til at